EDB Gruppen vil fordoble overskud

EDB Gruppen har offentliggjort sit regnskab, der viser et overskud før skat på 25,4 millioner kroner. I 2000 - før omfattende ændringer i koncernstrukturen blev gennemført - lød underskuddet på 40 millioner kroner. I 2002 forventer selskabet et overskud på 38 millioner kroner.

Historien om et bebudet overskud. Det har været talen om årsregnskabet fra EDB Gruppen, som allerede tidligere på måneden forudsagde et overskud på 25 millioner kroner ? og derved blev det. Overskud før skat landede helt præcist på 25,4 millioner kroner modsat de røde tal for 2000. Da stod der 40 millioner kroner i minus.

Omsætningen i 2001 steg til 826 millioner kroner mod 802,2 millioner kroner året før.

For det indeværende år regner ledelsen - med administrerende direktør Jens Frølund i spidsen - med at kunne fordoble overskuddet, så det ender med et plus på 38 millioner kroner. Dog noterer man i bemærkningerne til regnskabet, at det forudsætter en stabil økonomisk udvikling ? uden tilbageslag på samfundsmæssigt plan og i de brancher, som EDB Gruppen sælger software til.

Outsourcing og afregning giver bonus

Især to selskaber i koncernen har bidraget til årets overskud. EG Data Inform Hjørring A/S arbejder med løsninger inden for outsourcing og facility management ? og selskabet har oplevet en stærk fremgang. Det ses ofte i perioder med svag økonomisk vækst, fordi virksomheder af den vej søger at spare penge ved at rationalisere IT-driften. Ud af en omsætning på 64,5 millioner kroner har datterselskabet skabt et overskud på 13,6 millioner kroner før skat.

Det andet selskab er EG Utility, der udvikler afregningssystemer til forsyningsvirksomheder ? som eksempelvis el-selskaber. Det har også oplevet et godt år 2001 og leverer et overskud på 5,7 millioner kroner ud af en omsætning på 44,8 millioner kroner.

Regnskabet viser også, at der stadig er underskud i de norske og svenske datterselskaber. EDB Gruppen Norge AS har et beskedent underskud på 1,2 millioner kroner ? og har ifølge bemærkninger skabt en sund forretning.

Det svenske selskab EG Applications med en omsætning på 7 millioner kroner står for salg og markedsføring af EDB Gruppens ERP-system Aspect/4 til trælastbranchen og har et underskud på 4,5 millioner kroner. Et andet svensk selskab EG Primecorde sælger Navision og XAL ? og få måneder efter EDB Gruppens overtagelse af selskabet kunne det præsentere den største Navision-ordre i Sverige nogensinde. EG Primecorde har røde tal på 1,2 millioner kroner ud af en omsætning på 13,7 millioner kroner.

Overskudsgrad på 10 procent

Årets regnskab viser en overskudsgrad i EDB Gruppen på 2,6 procent ? og målet er, at den skal øges over de næste tre til fem år, så den kommer over 10 procent. I 2002 satser ledelsen på at nå en overskudsgrad på fire procent.

EDB Gruppen noterer i regnskabet, at der har været fremgang på de fleste forretningsområder i et år, hvor IT-selskaberne skulle bevise over for omverden, at de kunne overleve. Skandinavien har i den forbindelse ikke været noget nemt marked, men selskabet ser sit regnskab som et bevis på, at virksomheden kan klare en omstilling, når forholdene kræver det.

2000 var et dårligt år. Det betød, at EDB Gruppen solgte aktiviteter fra. Alle aktiviteter inden for tidsregistrering og dataopsamling (kaldet DOPS) blev således solgt til Mark Gruppen, som EDB Gruppen har indledt et samarbejde med. Desuden solgte selskabet også sine aktiviteter inden for industriplottere til Intergraph Danmark.

I stedet blev der fokuseret på de hidtidige kerneforretninger. Analytikere roser ofte ledelsen netop for denne handlekraft, der øjensynlig har givet bonus og hevet selskabet op af sumpen.

Relevant link:
EDB Gruppens aktie på Fondsbørsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere