Tirsdagens aviser om IT

Riskær bag ny erhvervsportal. Tele-rod om gratis sms-beskeder. Trusler om bøder til teleselskaber.

Riskær bag ny erhvervsportal

Klaus Riskær Pedersen kombinerer sine erfaringer som finansmand og web-entreprenør i et nyt internetprojekt, som han har søsat fra sit selvvalgte eksil i Storbritannien. Herfra har han åbnet finansportalen fxline.net, der skal sælge analyser, realtime-børskurser og nyheder til virksomheder og private investorer. Fxline.net henvender sig til den gruppe af virksomheder, som mener, at det er for dyrt at købe de samme ydelser hos Reuters og Bloomberg. Klaus Riskær Pedersen er selv hovedaktionær i selskabet bag ? FxLine Limted ? som han har brugt et halvt års tid på. Pengene er delvis hentet ud af den månedsløn på 290.000 kroner, som han modtager fra fonden bag Cybercity. (Børsen, Politiken)

Tele-rod om gratis sms-beskeder

Selvom teleselskaberne proklamerede, at de efter 1. januar ikke længere ville lade andre portaler og internettjenester end deres egne sende gratis sms-beskeder, kører mange af disse tjenester stadig. Teleselskaberne kan nemlig ikke finde ud af at håndhæve forbudet mod at lade udenforstående bruge deres netværk gratis til sms ? og derfor kører flere gratistjenester videre. Sonofon, Orange og TDC har nu travlt med at rydde op og forsøge at indgå aftaler med portaler om at betale for at kunne sende sms ? men overblikket mangler, erkender selskaberne. (Børsen)

Trusler om bøder til teleselskaber

Ti teleselskaber afleverede mandag i Telestyrelsen deres forklaringer på, hvorfor de ikke kan finde ud af at flytte kundernes numre, når kunderne ønsker at skifte selskab. Det skulle have været klar 1. juli sidste år, men der er stadig problemer og lange ventetider. Telestyrelsen advarer om, at hvis selskaberne ikke giver tilfredsstillende svar, så vil de få tildelt bøder, indtil forholdene er bragt i orden. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere