Beroligende toner fra SAP

SAP?s forventning om 15 procents stigning i omsætningen er i tråd med analytikernes forventninger ? sammen med et pænt regnskab i øvrigt. Analytikerne regner derfor ikke med, at regnskabet vil få den store effekt på lignende softwareselskabers aktiekurser.

På et uroligt marked for IT, der generelt tydeligt mærker verdensøkonomiens lavere tempo, står branchen for økonomistyringssystemer (ERP) som en fast klippe i havet ? blandt andet Europas store, velanskrevne gigant, SAP. Hvor ERP-selskaberne omkring årtusinde-skiftet af analysefirmaer blev spået store problemer med begrundelsen: ?Alle har jo installeret et ERP-system nu?, går det i øjeblikket ganske fint.

Det ses blandt andet hos SAP, der onsdag morgen offentliggjorde regnskabet for fjerde kvartal og foreløbige tal for 2001. For året var der fremgang i omsætningen på 18 procent for koncernen globalt set ? og 23 procent i Europa, Mellemøsten og Afrika.

I Danmark er den totale omsætning ud fra de foreløbige tal steget med 25,7 procent i forhold til år 2000, oplyser kommunikationschefen Jeanette Fejerskov.

På koncernplan lyder forventningen til 2002 på en forøgelse af omsætningen på 15 procent. Det passer godt overens med analytikernes generelle forventninger ? og endda måske en smule over det.

Analytiker Morten Poulsen fra Nordea Securities peger på, at der på markedet er konsensus om en vækst på 13 procent.

Han hæfter sig ved, at SAP først forventer størstedelen af omsætningsvæksten i andet halvår.

- Det giver ingen retningspil for, hvordan de ser første kvartal ? og det ville da have været rart, noterer han.

Godt fat i USA

Fra hans udkigspost bag computerskærmen er SAP?s regnskab hverken entydigt negativt eller positivt. Selskabet indfrier sine tidligere udmeldinger. Dog bider han mærke i koncernens fremgang på det amerikanske marked, hvor selskabet ellers i 2001 har lidt under uro med en ledelse, som til sidst blev skiftet ud.

- Der har været en pæn stigning i omsætningen i USA i fjerde kvartal. Det tyder på, at selskabet er ved at få fat i markedet. Så det tegner godt, siger Morten Poulsen.

Hans kollega i Spar Nord Bank, Poul Henrik Svendsen, er på linie hermed i sin overordnede vurdering af SAP?s forventninger. Ligeledes han peger på, at de 15 procent falder i tråd med, hvad analytikere af ERP-markedet regner med.

Imidlertid opfordrer han investorer til at slå koldt vandt i blodet, netop fordi SAP først ser den egentlige stigning i omsætningen i andet halvår. Der kan ske ændringer i markedet, der får virksomhederne til at udskyde investeringer i ERP.

Softwarevirksomheder som SAP har traditionelt en stor del af salget i tredje og fjerde kvartal, hvor virksomhederne begynder at være sikre på, at der er penge til at foretage større investeringer. Men markedet er stadig trængt, vurderer Poul Henrik Svendsen. Det er dermed svært at vurdere, hvordan økonomien kan udvikle sig.

- Jeg mener stadig, at synligheden kun er en tre til seks måneder, som analytikeren udtrykker det.

Han venter som Morten Poulsen ikke, at SAP?s resultat får nogen afgørende betydning for danske IT-aktier. Navision henvender sig til de mellemstore virksomheder, mens SAP har de store koncerner som kunder. SAP-spådommen kan kun bruges til at øge forventningen om endnu højere vækstrater for ERP-markedet for de mellemstore virksomheder.

- Den høje ende af markedet, hvor SAP befinder sig, er mere mættet. Koncernerne har købt ERP, men sådan er det ikke i den del af markedet, som Navision sælger til. Så her regner jeg fortsat med høj vækst, siger Spar Nord-analytikeren.

Relevante link:
SAP?s foreløbige regnskab for 2001
SAP?s aktie på børsen i Frankfurt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere