Motorola taber fortsat penge

Fjerde kvartal blev også det fjerde regnskab i træk fra den amerikanske televirksomhed Motorola med røde tal på bundlinien. Salget af mobiltelefoner faldt 14 procent, mens leveringer af teleudstyr dykkede med 33 procent.

Glæde over at 2001 er overstået ? det var den eneste umiddelbart positive bemærkning fra ledelsen af telegiganten Motorola, der sent tirsdag aften dansk tid offentliggjorde regnskabet for fjerde kvartal i 2001. For regnskabet er en parade af røde tal og nedadgående kurver.

Omsætningen er således faldet med 25 procent i løbet af årets sidste tre måneder til 7,2 milliarder dollar (61 milliarder kroner), hvilket ifølge selskabet skyldes et fald i kundernes investeringer i teleudstyr. Dermed indkasserede Motorola sit fjerde regnskab i træk med underskud.

Netto-underskuddet blev på 90 millioner dollar (754 millioner kroner), men med en række ekstraordinære udgifter i kvartalet nåede det op på 1,2 milliarder dollar (10 milliarder kroner). Underskuddet lå imidlertid inden for den margen, som selskabet meldte ud for tre måneder siden, hvor det nedjusterede sine forventninger til indtægterne.

Et kig hen over regnskabet vidner om tilbagegang i de fleste divisioner i Motorola. Den største enhed er afdelingen for personlig kommunikation, hovedsageligt mobiltelefoner. Her faldt salget med 14 procent til tre milliarder dollar (25 milliarder kroner), mens den næststørste afdeling for udstyr til den globale tele-infrastruktur så sin omsætning reduceret med en trediedel til 1,4 milliarder dollar (10,9 milliarder kroner). Teleselskaberne har sat tempoet på investeringer i infrastruktur til trådløs kommunikation ned ? og Motorola har selv sænket priserne.

Endelig måtte televirksomheden se sin afdeling for bredbåndsprodukter få mere end halveret sin omsætning ? og her er kabel-tv selskaberne skurkene ifølge Motorola?s regnskabsmeddelelse.

Selvom man i selskabet er glade for at have overstået 2001 med en skov af røde tal, venter der fortsat underskud i første og andet kvartal af 2002. Først i løbet af andet halvår regner Motorola med at nå overskud igen.

Relevant link:
Følg Motorola på New York Stock Exchange




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere