2M afskriver investering i firma

2M Invest anser nu en investering i det svenske selskab Dial Nxt Group (DNG) på 20 millioner kroner for tabt. DNG er netop erklæret konkurs efter en fejlslagen rekonstruktion. Tabet øger 2M Invests underskud for 2001.

Administrerende direktør i 2M Invest, Michael Mathiesen, blev onsdag nødt til at justere forventningen til underskuddet for 2001 fra 100 millioner kroner til 120 millioner kroner. Det sker som en konsekvens af, at 2M anser en investering på 20 millioner kroner i et svensk porteføljeselskab for tabt. Det skriver 2M Invest i en meddelelse til Københavns Fondsbørs.

Den svenske ulykkesfugl er kommunikationsselskabet Dial Nxt Group (DNG), som tirsdag blev afnoteret på Stockholmsbörsen for i dag at blive begæret konkurs.

2M gik ind i DNG for et halvt år siden med en investering på 13,7 millioner kroner, fordi ventureselskabet så en mulighed for at få vendt udviklingen hurtigt. DNG er organiseret som en koncern med ti selskaber og 190 ansatte, der beskæftiger sig med kommunikation og markedsføring.

Koncernen har siden den 28. december forsøgt at gennemføre en rekonstruktion, som især skulle nedbringe en tyngende gæld på over 50 millioner svenske kroner, men det slog endeligt fejl i weekenden.

Problemerne viste sig allerede i løbet af efteråret, hvor 2M Invest i stil med andre investorer stillede en bankgaranti. Den er på 6,0 millioner kroner ? og disse penge er også tabt, hvorved det samlede tab når op på de 20 millioner kroner.

- Denne type af investeringer vil være kendetegnet ved at have et stort og hurtigt potentiale, men vil i sagens natur også være risikofyldt, som Michael Mathiesen og bestyrelsesformanden Johan Schlüter konstaterer i fondsbørsmeddelelsen.

De peger på, at DNG blev ramt af et usædvanligt sløjt efterår for marketingbranchen.

- På trods af at en stor del af selskabets drift har været positiv for månederne september og november 2001, udeblev den ventede vækst for 4. kvartal som helhed. Det betød, at den gamle gæld ikke kunne afvikles som forventet, skriver de to.

2M har forsøgt at få nye investorer med, men da det ikke lykkedes, trækker ventureselskabet sig.

Relevant link:
2M Invest på Fondsbørsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere