Apparaturafgift usandsynlig

Et udvalg bestående af repræsentanter for IT-branchen og rettighedshaverne skal se på det afgiftssystem, der sørger for, at kunstnerne bliver kompenseret for borgernes ret til digital kopiering. Alt peger dog i retning af, at apparaturafgiften ikke bliver aktuel.

Med den nye borgerlige regering ved roret, er der meget der tyder på, at rettighedshaverne, der er repræsenteret under Copy-Dan, ikke bliver kompenseret via en apparaturafgift.

Ifølge velinformerede kilder på Christiansborg, vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) i nærmeste fremtid nedsætte et såkaldt apparaturudvalg, der består af repræsentanter for IT-branchen og kunstnerne.

Fakta om apparaturafgiften

Apparaturafgiftens formål er, at inddrage midler til fordeling blandt indehavere af ophavsret.

Dens begrundelse er, at rettighedshaverne i og med, at digital kopiering i et vist omfang er blevet tilladt, har fået eksproprieret en del af deres ejendomsret.

De første ideer om en apparaturafgift gik på, at cd-rom brændere, dvd-brændere og andet digitalt optageudstyr skulle beskattes.

I et gammelt kommissorium henviser kulturministeriet til at apparaturafgiften ifølge kunstnere og rettighedshavere omfatter alle former for optage- og kopieringsudstyr.

Copy-Dan har tidligere ytret ønske om at afgiftsbelægge alle led i kopieringsfasen, mens IT-Brancheforeningen hælder til, at der er tale om afgifter på IT-udstyr/hardware.

Udvalget skal samarbejde om at udvikle en ny afgiftsstruktur, der sikrer et rimeligt afgiftsniveau for begge parter.

Udgangspunktet for apparaturudvalget er imidlertid, at de eksisterende blankmedieafgifter er ?sindssygt høje?, siger de konservatives kulturpolitiske ordfører, Carina Christensen til Computerworld Online.

Desuden peger tidligere udmeldinger fra de nuværende regeringspartier og støttepartier på, at det er så som så med ønsket om en apparaturafgift.

Umiddelbart før folketingsvalget 20. november 2001 fremlagde Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti et beslutningsforslag, der skulle sikre, at det er Folketinget og ikke Copy-Dan, der suverænt bestemmer, hvilke afgifter, der lægges på hvad.

De tre partier har i dag absolut flertal i Folketinget.

Af forslaget fremgik det yderligere at, "partierne ikke principielt kunne tilslutte sig, at der lægges hindringer i vejen for ny teknologi ved at gøre teknologien til skatte- og afgiftsobjekter?.

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, der i sin tid var manden bag beslutningsforslaget, præciserer her hvad han mener:

- Der bliver ikke tale om nye afgifter, siger han.

Og den udmelding er noget man kan forstå i IT-Brancheforeningen.

- Vi har hele tiden sagt, at en apparaturafgift ikke er den rigtige vej at gå, så det er vi glade for at høre, siger Jette Baade, konsulent i IT-Brancheforeningen.

- I dag er det muligt at kopisikre indholdet på de digitale medier, så vores udspil er, at alle former for afgifter skal udfases i løbet af to tre år, siger hun.

Beslutningsforslaget om at lade Folketinget fastsætte alle former for afgifter er nu givet videre til kulturminister Brian Mikkelsen. Han skal sørge for, at apparaturudvalget tager beslutningsforslaget med i arbejdet om en ny afgiftsstruktur.

Kilder i centraladministrationen siger dog til Computerworld Online, at der sandsynligvis først bliver set på sagen, når finansloven for 2002 er på plads, og når regeringen har overstået sine første ?100 dage?.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere