Udlicitering skaber utryghed hos IT-medarbejdere

Fire store kommuner har siden 1998 udliciteret deres IT-afdelinger til KMD, og flere er på vej. For de kommunale IT-medarbejdere kan skiftet til en ny arbejdsgiver være præget af usikkerhed og fyringer. Kommunen har ansvaret for, at det foregår på en hæderlig måde, mener tillidsrepræsentant.

Kommunen er garanteret kvalitet og besparelser. Leverandøren får en stor ordre. Men de kommunale IT-medarbejdere er reduceret til ludobrikker i det store udliciteringsspil.

Haderslev Kommune er den seneste af i alt fire kommuner, der har valgt at udlicitere sin IT-afdeling. Fra nytår bliver kommunens fem IT-medarbejdere overdraget til KMD. Kommunaldirektør Jens Kaptain er begejstret.

- Ordningen giver os en årlig besparelse på 1,5 millioner kroner og en garanti for kvalitetsniveauet af IT-driften. Vi har flere gange været ude for, at private virksomheder snuppede vores IT-medarbejdere, hvorfor vi måtte starte forfra med at oparbejde en kvalitet. Det dilemma slipper vi nu for, siger Jens Kaptain.

Men udliciteringen i den kommunale administration er også et fænomen, der rykker ved den jobtryghed, der traditionelt har været hos kommunalt ansatte medarbejdere.

Den 15. september 1998 overdrog Københavns Kommune som den første i landet hele sin IT-afdeling til KMD. De cirka 240 ansatte på Københavns Kommunes IT-Central (KKI) fik ny arbejdsgiver.

I dag sørger omkring 70 medarbejdere for at drive IT-aktiviteterne i Københavns Kommune.

KMD har i alt beholdt 135 medarbejdere fra kommunen, hvoraf halvdelen har fået nye opgaver i organisationen. Resten er enten rejst eller opsagt.

Ubehagelig ventetid

Aalborg Kommune udliciterede fra 1. januar 2001 omkring en tredjedel af kommunens IT-center til KMD. 11 medarbejdere blev dengang overdraget til den kommunale storleverandør. Nu er der to medarbejdere færre, som ikke har mulighed for at vende tilbage til kommunen.

Jette Madsen var en af dem, der blev overført til KMD fra Ålborg Kommune. Hun fik et chok, da hun hørte om fyringerne.

- Vi er jo ikke vant til, at man bliver fyret i den kommunale sektor, siger Jette Madsen, der var tillidsrepræsentant for medarbejderne i kommunens IT-center, før KMD tog over.

To år gik der fra byrådet besluttede, at en del af IT-afdelingen skulle udliciteres, indtil kommunens 11 medarbejdere havde fået ny arbejdsgiver. Og det var især ventetiden, der var slem, erindrer Jette Madsen.

- Det var rigtig surt at være i kommunen, fordi vi vidste, at vi ikke skulle blive der. Kommunen ville udlicitere mainframe-delen, så vi kunne regne ud, hvem der skulle skifte arbejdsplads, før det blev offentliggjort, siger hun.

Fem IT-medarbejdere rejste fra kommunen i udbudsperioden, fordi de ikke brød sig om ideen om, at kommunen skulle bestemme, hvem der skulle være deres næste arbejdsgiver.

Aalborg Kommune var herefter nødt til at give de resterende IT-medarbejdere et fastholdelsestillæg, så den havde nogle medarbejdere at sende med over i KMD. Tillægget lå på mellem 10.000 og 40.000 kroner.

Blev inddraget i processen

I eftersommeren 2000 blev Århus Kommunes IT-afdeling på 75 mand udliciteret til det tidligere Kommunedata. Med sig i bagagen havde de en tre-årig garanti for, at de kunne vende tilbage til kommunen, hvis de ikke brød sig om jobbet i KMD eller blev fyret.

IT-udlicitering i kommunerne:
  • 15. september 1998: Københavns Kommune overdrager 240 medarbejdere fra IT-centralen til KMD. I dag er der 135 medarbejdere tilbage, hvoraf cirka halvdelen arbejder med IT-driften i Københavns Kommune.

  • 1. september 2000: Århus Kommune overdrager 75 til KMD og 12 mand til DM Data. I dag er to tjenestemænd rejst tilbage til kommunen. Resten er stadig beskæftiget.

  • 1. Januar 2001: Ålborg Kommune overdrager 11 medarbejdere fra kommunens IT.center til KMD. To er siden blevet fyret og har ikke fundet ansættelse andet sted.

  • 1. Januar 2002: Haderslev Kommune overdrager sin fem mand store IT-afdeling til KMD.
Den daværende tillidsrepræsentant i Århus Kommunes IT-afdeling, John Aabille, mener at aftalen blev god, fordi kommunen gav plads til en tillidsmand i hele forhandlingsprocessen.

- Som udgangspunkt var vi ikke meget for at skulle udliciteres. Men da der ikke var noget at gøre, krævede vi, at få en aftale med kommunen. Og det fik vi. Det er meget vigtigt, at kommunen inddrager medarbejderne i processen. Hvis medarbejderne er uden indflydelse, skaber det stor frustration, siger John Aabille.

Han er i dag projektleder og tillidsrepræsentant i KMD, hvor kun to af de 75 overdragede medarbejdere er tilbage i kommunen.

KMD: Kommunen skal sikre jobbet
Overenskomstchef i KMD, Kirsten Bach, forstår godt, at det kan være en svær situationen for nogle medarbejdere at skifte arbejdsgiver.

- Vi kan jo alle sammen godt forstå, at folk er utrygge ved det, de ikke kender. Hvis nogle af medarbejderne har det dårligt med at skifte til KMD, taler vi med dem. Som modtagende virksomhed har vi en stor interesse i, at det går godt, siger Kristen Bach.

Så snart aftalen mellem kommunen og KMD er underskrevet, arrangerer virksomheden et introduktionsmøde, hvor medarbejderne møder deres nye chefer og får at vide, hvad der nu skal ske. Desuden foregår der løbende informationsmøder, hvor KMD oplyser om ansættelsesvilkår, arbejdsopgaver, visioner, mål, osv.

Men de nyansatte får ikke stillet en jobgaranti i udsigt.

- Det er kommunens opgave at sikre medarbejderne, siger Kirsten Bach og henviser til aftalen i Århus Kommune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere