Engang strålede sprogteknologi-selskabet Lernout & Hauspie med en markedsværdi på 10 milliarder dollar. Selskabet samarbejdede blandt andet med det danske Center for Sprogteknologi.
Men glorien falmede kraftigt, og samarbejdet smuldrede. Det skete, da det viste sig, at salgsresultaterne var forfalskede. Ledelsen kom i fængsel, og selskabet gik konkurs.
I denne uge blev de få resterende værdier i Lernout & Hauspie solgt på auktion. Største køber var amerikanske Scansoft, som overtog rettigheder til talegenerering og talegenkendelse for 39,5 millioner dollar.
Scansoft arbejder især med optisk tegngenkendelse, blandt andet produkterne OmniPage, TextBridge, Pagis og PaperPort. Disse produkter sælges typisk med scannere fra en række af de førende producenter.
Relevant link
Scansofts pressemeddelelse om auktionskøbet kan læses http://www.scansoft.com/news/pressreleases/2001/re011128.asp" target=_new>her