Systemslagsmål sætter kunder i vakuum

Store danske koncerner er klemt som kunder i en strid om retten til at distribuere systemet IMAP. Nu er et nyt kapitel skrevet med kendelse i fogedretten, men det bilægger ikke striden. Der er fortsat stor uvished om, hos hvem kunderne reelt kan få deres berettigede support, kurser og opgraderinger af systemet.

Lige så længe, som det vil tage retssystemet at få skabt klarhed, vil en stribe danske købere af systemet IMAP befinde sig en situation af uvished.

Slåskampen mellem to firmaer om distributionensretten til systemet Information Mapping (IMAP) er godt nok nået et skridt videre nu, hvor fogedretten i Århus har afgjorde en forbudssag med en kendelse.

Vinderen blev selskabet e-Commerce Scandinavia. Men kendelsen kæres til landsretten, og også en voldgiftssag truer forude.

Direktør hos vinderen Aksel Elkjær Madsen, er selvsagt vældigt tilfreds med fogedrettens kendelse. Han har i dag stillet en million kroner i sikkerhed. Det var et krav for, at kendelsens forbud kunne træde i kraft kl. 13.00 i dag fredag.

- Modparterne har prøvet alle mulige tricks, men rettens kendelse er så stjerneklar, at der ikke er noget at diskutere. Den betyder, at vores distributionslicens er i kraft, og at vi er de eneste i hele Skandinavien, der må distribuere IMAP, siger Aksel Elkjær Madsen.

Han hævder desuden, at IMAP-kunderne har modtaget afgørelsen positivt.

Hvilke briller man læser med

Men taberne er dybt uenige. Både i rettens argumenter og kendelse og i Aksel Elkjær Madsens fortolkning af kendelsen. Derfor venter både en landsretssag og en voldgiftssag forude.

Det var e-Commerce Scandinavia, der forvirrende nok også kalder sig Information Mapping Danmark, som havde anlagt forbudssag i fogedretten.

Den var anlagt dels mod IMAP-forhandleren - det århusianske firma Key2know - og dels mod IMAP-rettighedshaveren i Europa Information Mapping Europa. Sagen blev anlagt for at få anerkendt rettigheder til IMAP-distribution i Skandinavien tilbage.

Fogedrettens kendelse siger, at Key2know har overtrådt markedsføringsloven. Det er sket, siden Key2know i september 2001 fik distributionsretten til IMAP i kraft af en aftale med den europæiske rettighedshaver Information Mapping Europe.

Kort før denne aftale blev indgået, ophævede Information Mapping Europe sin distributionsaftale med e-Commerce Scandinavia på grund af utilfredshed med den IMAP-omsætning, e-Commerce Scandinavia præsterede.

Uholdbar situation

Hos rettighedshaveren af IMAP, Information Mapping Europe håber man nu på, at det hele snart kommer til afklaring.

- Jeg er fuldstændig lamslået over fogedrettens kendelse. Jeg havde helt klart regnet med, at retten ville nedlægge forbud mod e-Commerce Scandinavia IMAP-aktiviteter, siger direktør Steffen Frederiksen.

Han mener, at IMAP-kunderne er frustrerede over situationen. Og med god grund.

- Fogedrettens afgørelse skaber en særdeles uholdbar situation på markedet. Som vi læser kendelsen har ingen nemlig ret til at distribuere IMAP i Skandinavien nu. Retten siger, at Key2know ikke må. Og e-Commerce Scandinavia må heller ikke sælge IMAP, fordi deres aftale jo er opsagt, forklarer Steffen Frederiksen.

Hvis kunder ringer til ham for at få at vide, hvor de skal henvende sig, kan han derfor ikke give andet svar end: Vi håber på en afklaring inden jul, men vi bestemmer jo ikke over domstolenes kalender.

Hos Key2Know retter direktøren Bo Sejer Frandsen sig efter fogedrettens afgørelse nu, men forventer at kære den til landsretten. Han erkender, at anken vil føre til, at kunderne fortsat vil befinde sig i noget af et vakuum, mens retssystemet arbejder.

Danske Bank bekræfter at være en af de store koncerner, som bruger IMAP-systemet. Men her ønsker man ikke at kommentere sagen, da "man ikke har konstateret problemer i den henseende".

Kendelsen i sagen kan læses i sin fulde længe på vinderens, e-Commerce Scandinavias, websted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere