Blodbad blandt IT-ordførerne

Kun fire af de folketingskandidater, der var IT-politiske ordførere før valget, fortsætter med sikkerhed i Folketinget. Meget tyder dog på, at IT bliver et stadig vigtigere emne i samfundsdebatten.

Folketingsvalget tirsdag ryddede godt og grundigt ud i partiernes IT-politiske ordførere. Fire ud af ti af de IT-politiske ordførere, Computerworld Online talte med op til valget, er vraget til Folketinget. Tre kandidater og tidligere IT-politiske ordførere er stadig på vippen.

SF?eren Knud Erik Hansen er en af de politikere, som ikke længere kan deltage i debatten på tinge. Han har siddet på Christiansborg i to et halvt år, og er trist over ikke længere at være en del af den voksende IT-debat.

- Det er ærgerligt, men sådan er den politiske verden. Jeg havde set frem til debatten omkring IT og samfund, der har udviklet sig positivt i den tid, jeg har været med. Det, at man har taget IT op i Folketinget, og at der er kommet påvirkninger udefra, har højnet debatten, siger SF?eren.

Reelt var det kun 700 SF-stemmer, der skilte Knud Erik Hansen fra en plads i Folketinget. Men det får ikke open source tilhængeren til at give op.

- Jeg har i hvert fald ikke besluttet, at jeg ikke stiller op igen, siger en fattet Knud Erik Hansen.

Ude i kulden er også Susanne Clemensen fra CentrumDemokraterne. Med 1,8 procent af stemmerne på landsplan, nåede partiet ikke over spærregrænsen. Selvom diverse politiske eksperter allerede har aflivet tanken om, at CD skulle komme igen, er partiet begyndt at indsamle underskrifter. Dem skal partiet bruge 20.000 af for at kunne stille op til næste folketingsvalg.

Enhedslistens nu forhenværende IT-politiske ordfører, Søren Kolstrup, forlader også Folketinget. Ifølge partikontoret stillede han op i en meget usikker valgkreds, der ikke gav det nødvendige mandat. I stedet har Søren Kolstrup reddet sig en byrådsplads i sin bopælskommune Maribo.

Kjeld Flarup Christensen, der var Fremskridtspartiets IT-politiske ordfører, uden at være medlem af Folketinget, kom heller ikke ind. Partiet opnåede 0,6 procent af stemmerne på landsplan.

Socialdemokratiet, der led et sviende valgnederlag, mister måske begge ben af partiets IT-politiske ordfører-duo.

Det drejer sig om Ole Hækkerup, der kæmper mod sin partifælle, Lars Kramer Mikkelsen om et enkelt kredsmandat. Antallet af personlige stemmer afgør udfaldet, men optællingen var ved redaktionens deadline endnu ikke afsluttet.

Også Thomas Adelskov, der før valget delte det socialdemokratiske IT-ordførerskab med Ole Hækkerup, er på vippen. Han skal slå enten Søren Hansen eller Sandy Brink for at komme i Folketinget igen.

Den tredje IT-ordfører, der endnu ikke kan vide sig sikker, er Henriette Kjær fra det Konservative Folkeparti, der dog spås store chancer for at redde sit mandat i Århus Amt.

Fire IT-politiske ordførere fortsætter med sikkerhed som medlemmer af Folketinget. Det gælder Tove Videbæk, Kristeligt Folkeparti, Egil Møller, Dansk Folkeparti, Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre og Kristian Jensen fra Venstre.

Det er endnu uvist om de kan kalde sig IT-ordførere, når det nye folketing samles.

Her kan du læse partiernes IT-politiske visioner fra før valget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere