Mandagens aviser om IT

KMD anklages for umoderne produkter. Tiscali fyrer dansk direktør. IBM satser stort på telebranchen. Iværksættercenter på Århus Universitet. Pizza via mobilen på stadion

KMD anklages for umoderne produkter

De IT-systemer, KMD tilbyder kommunerne er alt for utidssvarende. Det siger Skagen Kommunes IT-chef, Allan Frank. Han hævder, at systemerne forhindrer effektivisering, fordi det ikke er fulgt med udviklingen i kommunerne mod heldhedsorienteret borgerbetjening og elektronisk selvbetjening. KMDs svar på kritikken er blandt andet, at selskabet er på trapperne med et nyt system, KMD Aktiv. Og det vil ifølge KMD skabe effektivisering. Samtidig bevæger selskabet SAS Institute sig nu ind på det kommunale marked med sit ledelsesværktøj, der foreløbig er afsat til 15 større kommuner i Danmark. (Jyllands-Posten)

Tiscali fyrer dansk direktør

Svend Erik Jensen er blevet fyret som administrerende direktør for internet-udbyderen Tiscali i Danmark. I stedet er den hidtidige salgsdirektør i selskabet, Peter Bredgaard, blevet forfremmet til posten. Den nye direktør fremhæver, at han opfatter Tiscali Danmark som en afdeling til det internationale selskab, hvorimod hans forgænger betragtede det som et selsstændigt selskab. Selv kalder Svend Erik Jensen årsagen "et spørgsmål om kemi". (Børsen)

IBM satser stort på telebranchen

Trods barske tider i teleselskabernes verden øjner IBM potentiale i den branche. IBM forventer at kunne beskæftige 12.000 konsulenter globalt inden for det område, selskabet kalder mobilt internet. Forestillingen er, at konsulenterne skal hjælpe telebranchen til at tjene penge til dels af finansiere de store investeringer i UMTS-licenser, dels til at videreudvikle tjenester og teknologier til en virkelighed med alskens dingenoter og kommunikationsapparater. (Jyllands-Posten)

Iværksættercenter på Århus Universitet

I begyndelsen af år det nye år får de studerende på Århus Universitet et Center for Entrepreneurship. Centret, der får tre millioner at arbejde med de kommende tre år, skal stimulere de studerende til iværksætteri. Pengene kommer fra universitetet, Århus Kommune, Århus Amt og EU. (Børsen)

Pizza via mobilen på stadion

Det amerikanske firma dial4snax har oplevet succes i USA med at tilbyde pizzalevering til sportsfans, der bestiller via mobiltelefonen fra tilskuerpladserne. Nu er firmaet i Danmark i et forsøg på at overtale danske stadionejere til også at give danske sportstilskuere muligheden. Salgsargumentet er, at man undgår at stå i kø og dermed misse vigtige øjeblikke i kampen. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere