Comdex: Med kroppen som kode

Virksomheder, der sælger sikkerhed, har netop det, der synes at være mest behov for lige nu. En af de helt varme løsninger nu er biometri, der har sit eget afsnit på Comdex-messen. Biometri er teknologi, der kan aflæse menneskelige kendetegn som eksempelvis fingeraftryk eller iris.

- Hvis du hugger hans finger af og forsøger at bruge den til at komme ind i bygningen, bliver du stoppet. Systemet genkender kun fingeraftrykket, hvis blodtryk og elektriske udladninger er intakte. Og det er de ikke på en død afhugget fingerstump.

Kenneth B. Gregory har travlt med at forklare de mange nysgerrige, at fingeraftrykssystemer er sikre. Det er endnu ikke lykkes at finde en let måde at snyde systemet på. Systemer, som det han sælger for firmaet Precise Biometrics, et svensk firma, kaldes Biometri. Det er systemer, der genkender personlige, biologiske kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigter, hænder, stemme etc. Og lige nu synes der at være en enorm interesse for den slags teknologi.

Hvor det hidtil mest har været offentlige institutioner og militær samt agent-film, der har taget teknologien seriøst, siger sælgere og kunder nu samstemmende, at terrorangrebene den 11. september har sat gang i efterspørgslen.


Både tastatur og mus har en fingeraftryks-læser indbygget.
Sendt i byen efter sikkerhed
- Vi bruger almindelige magnet-kort, men jeg er sendt i byen for at finde et biometrisk system, siger Greg Lirngaard, der er systemadministrator for den amerikanske regerings økonomiafdeling - den del, der har med omsætningen at gøre (Internal Revenue Control).

- Der er pludselig sat penge af til opgradering af vores sikkerhedssystemer, siger han. Greg Lirngaard hælder mod et system, der aflæser fingeraftryk, fordi det er billigere end iris-læseren.

A. Van Denakkor arbejder også for den amerikanske regering. Men det er indirekte via et stort privat selskab, General Dynamics. Han er ansvarlig for affyring af satellitbærende missiler. Som han siger, er det ham, der har sendt vejr- og GPS-satellitterne op i himlen.

- Og vi er ikke interesserede i, at alle og enhver får fingre i de missiler, siger han. Derfor er han også på jagt efter et nyt sikkerhedssystem. Han hælder mest til et iris-system, fordi han tror, at det er mere sikkert end de andre systemer. Hvorfor han tror det, kan han endnu ikke svare på.

- Det er også nyt for mig. Jeg var på ferie, mens terrorulykken skete den 11. september. Da jeg kom tilbage blev jeg mødt med kravet om at indføre et nyt sikkerhedssystem, siger A. Van Denakkor, der ikke ville oplyse sit fornavn til Computerworld Online.

På jagt for private virksomheder
Også Michael Olson er på jagt efter biometriske systemer. Men til forskel for de to foregående er han repræsentant for det nye kundesegment, nemlig det private erhvervsliv. Michael Olson er præsident og grundlægger af Olson Technologies, der rådgiver de største amerikanske virksomheder i sikkerhed på internettet, de såkaldte Fortune 1000 virksomheder.

- Vi skal af med alle de kodeord, som folk skal huske. Jeg bruger selv mine børns navne, min kones fødselsdato og lignende for at kunne huske alle de koder, jeg efterhånden skal kunne for at få adgang til forskellige net-tjenester. Andre skriver koderne ned på små sedler, og i det hele taget er sikkerheden dårlig. Mine kunder har sendt mig ud for at finde biometriske løsninger, og hvis jeg skal vurdere ud fra den mænge opgaver, jeg har, bliver dette hverdag mange steder på nettet i løbet af næste år, siger Michael Olson.

Ordrerne vælter ind
At vi godt kan indstille os på at lære ordet biometri bekræftes også af sælgerne. Svenske Precise Biometrics har netop offentliggjort en kæmpe ordre med det amerikanske forsvarsministerium. Et system, der kombinerer en fingeraftrykslæser med et smart-card således, at en person kun kan få adgang til bygninger og computersystemer, hvis han er i besiddelse af både kort og finger. Kortet bærer de personlige finger-informationer, og aflæseren matcher den faktiske finger med informationerne på kortet. Kontrakten med forsvarsministeriet gælder identifikation af 4,3 millioner ansatte.
Men også en unavngiven hollandsk kunde har netop underskrevet en kontrakt på 1000 fingeraftrykslæsere med det svenske firma, og i løbet af ugen kommer der flere kontraktnyheder, oplyser Erling Faxø Nielsen, der er chef for selskabets adgangssystemer til døre, porte etc. Især luftfartsindustrien og finansielle institutioner har travlt med at købe biometri, siger han.

Enhver, der har fløjet fra Europa til USA efter den 11. september, har oplevet lange køer og forlænget tid til indregistrering. Det er dyrt og en stor belastning for både flyselskaberne og de rejsende. Graham Farrell er Vice President for marketingafdelingen i selskabet SecuGen, der hævder at have 75 procent af verdensmarkedet for fingeraftryks-systemer. SecuGen har også den største stand i biometri-afsnittet ved Comdex, og der er mange gæster. Som de andre producenter af fingeraftryks-læsere sælger SecuGen en lille fingeraftrykslæser på størrelse med en yatzy-terning, der kan bygges ind i hvad som helst, såsom mus, keyboards, dørhåndtag og lignende. Ifølge Graham Farrell er den totale omsætning af biometri 900 millioner dollar i år. I USA er den samlede omsætning 400 millioner dollar, og tre fjerdedele af den stammer fra offentlige indkøb. Det billede er for alvor ved at ændre sig.

Omsætningen tredobles
- Siden terrorangrebene er det eksploderet, og vi vurderer nu, at den globale omsætning tredobles inden for de næste to år - og det er en konservativ vurdering, siger Graham Farrell.

Selvom fingeraftryks-systemerne besidder langt det største af markedet, oplever de, der sælger løsninger til iris-genkendelse, også fremgang. Amerikanske Iridian har for nylig skrevet kontrakt med Schipholl lufthavnen i Amsterdam, der nu tilbyder passagerer at registrere sig i systemet. Som med fingeraftrykkene gælder det, at man skal bære et plastikkort med informationerne, der så skal matche øjet. Ingen informationer bliver lagret centralt, men håndteres udelukkende af passagereren selv. De, der vælger at lade sig registrere, får mulighed for at springe køerne over. Lufthavnen har købt ti terminaler til aflæsning af iris til en pris af 5000 dollar per sæt.

Således er der travlt ved biometri-boderne ved Comdex. Teknologien er ikke ny, den har været her i 20 år, fortæller Graham Farrell. Og at det først er nu, at de kan sælges, skyldes nødvendighed. Det lykkelige ved det hele er dog ifølge Graham Farrell, at timingen er rigtig. Teknologien er blevet moden og billig samtidig med, at samfundet oplever et behov for systemerne.

- Det hele går op i en højere enhed - desværre på grund af ulykkelige omstændigheder, siger han og forsøger at lægge ansigtet i passende folder, mens øjnene fortæller, at forretningen går strygende.

Links:
International Biometric Group
Precise Biometrics
SecuGen Corporation
BioLinx Technology
Iridian




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere