En ny betalingstjeneste tilbyder abonnenter at scanne 500 nyhedskilder på nettet regelmæssigt. Bag tjenesten, der har base i København, står tre danskere og en nordmand - heriblandt SOL Danmarks tidligere udviklingschef, Anders Lautrup-Larsen. Holdet satser på at kunne sælge adgang til personlige nyhedsagenter på fire forskellige sprog til 349 kroner årligt.
På Newsbooster.com, som tjenesten hedder, vælger abonnenten selv sine nøgleord og nyhedskilder. Herefter kan brugeren finde dybe links til sine personaliserede nyheder. De skræddersyede nyheder kan også leveres til brug på intranet og netportaler. Folkene bag Newsbooster hævder, at den systematiske anvendelse af dybe links ikke strider mod dansk lov om ophavsret.
Relevant link:
Newsboosters præsentation af tjenesten