Sidste sommer udviklede sportsportalen, Sportal.com, det officielle site for de Europæiske Mesterskaber i fodbold i Frankrig ? og en af chefarkitekterne bag det site, Charles Contamine deltog på Reboot 3.0 for at fortælle om arbejdet. Ligeledes i sommeren 2000 bød den franske tv-kanalen, Canal Plus, på Sportal. 275 millioner pund (3,3 milliarder kroner) var den franske station, kontrolleret af mediegruppen Vivendi Universal, klar til at betale.
Nu bliver Sportal købt af onlinespil-firmaet Ukbetting for en lille sjat penge, skriver Financial Times.
I løbet af de 16 måneder, der er gået siden guld-buddet fra Vivendi Universal, har Sportal været ude i konstant finansiel modtag. Kort efter buddet tog krisen i dotcom-branchen fart med aktiekurser, der røg ud i frit fald. Vivendi Universal trak sit bud ? og Sportal kunne se på en gæld, der eksploderede opad. En række økonomiske rekonstruktionsforsøg fulgte efter, senest i august i år, hvor en kreds af investorer smed 10 millioner euro (70 millioner kroner) i firmaet.
Men det var forgæves. I stedet er det nu Ukbetting, der træder til og køber Sportal for et ukendt, men øjensynligt lav beløb.
- Online annoncering er ikke nok til at drive et site som Sportal, lyder UKbettings dom ved direktøren Peter Dubens. I stedet skal pengene komme fra online-væddemål.