Intro
De fleste mennesker ønsker sig en hurtig pc, der ikke larmer ret meget. Disse to krav er imidlertid svære at tilfredsstille samtidig, for markedets hurtigste pc processorer bruger så meget strøm og bliver så varme, at det kræver en støjende blæser at holde dem funktionsdygtige.
Imidlertid er det lykkedes Intel at få sig en pæn succeshistorie med Pentium M til bærbare pc’er.
Denne processor kan nemlig det, som kunderne efterspørger: Levere en høj ydelse uden at bruge ret meget strøm. Det er specielt nyttigt i bærbare pc’er, hvor batterilevetiden er helt essentiel, men det lave strømforbrug kan også komme stationære pc’er til gode.
Med Pentium M i den stationære pc kan man nemlig nøjes med en lille, støjsvag blæser til afkøling af processoren, og man sparer lidt på el regningen.
Nu er der kommet bundkort til Pentium M på markedet – vel at mærke bundkort i en størrelse, der passer til et ganske almindeligt ATX kabinet.
Dermed er vejen banet for brugen af Pentium M i stationære pc’er, og vi har sat os for at prøve, hvordan en stationær pc med Pentium M klarer sig mod en maskine med Pentium 4.
En fjerdedel strømforbrug
Pentium M leveres i dag med clockfrekvenser på op til 2,13 gigahertz. Strømforbruget for den hurtigste Pentium M overstiger ikke 27 watt, mens de kraftigste Pentium 4 processorer med frekvenser op til 3,8 gigahertz nemt kommer over 100 watt, når bølgerne går højt.
Selv om Pentium M har langt lavere clockfrekvens end Pentium 4, er ydelsen ikke voldsomt lavere. Det kan sammenlignes med, at AMD’s Athlon 64 også har lavere clockfrekvens end Pentium 4, men er fuldt konkurrencedygtig, når det gælder ydelse.
I begge tilfælde hænger det sammen med processorernes arkitektur, der afgør hvor mange instruktioner, der kan beregnes per clockcyklus. Dette tal er simpelthen større for Pentium M (og for Athlon 64), end det er for Pentium 4.
Højt strømforbrug betyder en voldsom varmeudvikling, hvilket kræver en effektiv og ofte også meget larmende køler på processoren. Omvendt kan man udstyre en processor med lavt strømforbrug med en stille køler.
Belastningen på strømforsyningen bliver også mindre, og man kan måske helt undvære blæser i strømforsyningen.
Forskel på processorerne
Udover forskellen på clockfrekvens adskiller Pentium M sig fra Pentium 4 ved busfrekvensen. De nyeste versioner af Pentium M har 533 megahertz systembus, mens Pentium 4 er udstyret med en 800 megahertz bus.
Til gengæld er de nyeste Pentium M processorer med kodenavnet Dothan udstyret med to megabyte af den hurtige cache hukommelse, mens Pentium 4 må nøjes med en enkelt megabyte. Det gælder dog ikke Pentium 4 Extreme Edition, der også har to megabyte cache.
Pentium M understøtter instruktionssættet SSE2, men ikke SSE3, som understøttes af de nyeste Pentium 4 processorer.
Foreløbig betyder dette ikke det helt store, idet antallet af applikationer med SS3 understøttelse endnu er begrænset. Vigtigere er det, at Pentium M ikke har Hyper Threading, som kan give Pentium 4 systemer bedre ydelse, når der afvikles flere programmer samtidig, eller når applikationen er optimeret til denne teknologi.
Første Pentium M bundkort
Taiwanske AOpen har erfaring med produktion af bærbare pc’er med Pentium M, så springet var ikke så stort til et bundkort, der passer i en stationær pc.
Bundkortet i855GMEm LFS fra Aopen er baseret på et Intels 855GME chipsæt, der ellers benyttes i bærbare pc’er.
Bundkortet med det fantastisk mundrette navn er i microATX størrelse, men det passer også i et standard ATX kabinet – microATX giver imidlertid mulighed for mindre kabinetter.
AOpen i855GMEm LFS understøtter 400 MHz systembus og op til to gigabyte DDR333 SDRAM. Man kan tilslutte op til fire parallelle ATA enheder, mens en ekstra indbygget controller giver understøttelse af to Serial ATA enheder.
I øvrigt er der plads til et AGP 4x grafikkort og tre PCI kort, der er seks USB 2.0 porte, FireWire port, seks kanalers surroundsound og to 10/100/1000 Ethernet porte.
Lettere forældet
Når man kigger på bundkortets faciliteter, så lider det en smule under at være udstyret med det lidt forældede 855GME chipsæt, der ikke understøtter alle de funktioner, vi kender fra andre nye bundkort, herunder dem, der er udstyret med Intels 915 chipsæt.
På et enkelt punkt er vi direkte skuffede, nemlig når det gælder Serial ATA controlleren. Da chipsættet ikke har understøttelse af Serial ATA, benytter bundkortet en separat PCI controller fra Promise. Den er imidlertid beregnet til RAID, og man er tvunget til at opsætte et array.
Problemet i den forbindelse er, at man ikke kan tilkoble en harddisk, som allerede rummer data – hvis man forsøger, vil alle data slettes under opsætningen af harddisken.
Bundkortet har integreret grafik i chipsættet i form af Intel Extreme Graphics 2. Det er godt nok til almindelige kontorprogrammer og afspilning af film på pc’en, men hvis man vil have ordentlig 3D ydelse eller udgang til DVI eller tv, skal man have fat i et grafikkort til AGP porten. Selv grafikkort til under 500 kroner vil være bedre end den integrerede grafikløsning.
AOpen i855GMEm LFS gør det muligt at udnytte Intels SpeedStep teknologi, der løbende kan sørge for at regulerer processorens frekvens, så den passer til behovet for ydelse. Det holder strømforbruget nede.
Den medfølgende software kan også benyttes til overclocking og regulering af blæserhastigheden i forhold til processorens temperatur.
Køleren til processoren følger med, når man køber bundkortet, og selv på højeste omdrejningshastighed er den dejligt stille. Bundkortet koster omkring 2.000 kroner med moms.
1,8 GHz mod 3,2 GHz
Vi udstyrede bundkortet med en 1,8 GHz Pentium M, som fås til en rimelig pris, nemlig omkring 2.100 kroner med moms. Vi sammenlignede med en 3,2 GHz Pentium 4 på et bundkort med Intel 865G chipsæt.
Denne processor er noget billigere – vi har set den til 1.600 kroner med moms.
Begge systemer havde 512 megabyte ram, en Serial ATA harddisk og et Nvidia GeForce 6600GT grafikkort. I Pentium 4 systemet blev der benyttet dual channel DDR400 ram, hvilket giver en båndbredde til hukommelsen på 6,4 gigabyte i sekundet.
I Pentium M systemet måtte vi nøjes med single channel DDR333 med en båndbredde på 2,7 gigabyte i sekundet.
Testresultaterne er blandede, men der er ingen tvivl om hvilken maskine, der støjer mindst.
På dette område er Pentium M helt suveræn, selv om det utvivlsomt ville pynte på resultaterne for Pentium 4, hvis den blev udstyret med en mere støjsvag køler end den medfølgende standardkøler.
Følger godt med
Testen viser, at Pentium M godt kan følge med en Pentium 4 trods sidstnævntes forspring på 1,4 GHz.
Ser vi på resultaterne fra testprogrammet WorldBench 5, som tester ydelsen i en flok udbredte applikationer som for eksempel Office pakken, Photoshop, Nero og Mozilla, er Pentium M systemet samlet set knap fire procent hurtigere end pc’en med Pentium 4.
Tallet dækker over større forskelle i de enkelte applikationer, og vi kan se, at Pentium 4 er skrap til medie encoding, som man blandt andet benytter i forbindelse med redigering af musik og video.
Også når det gælder kompression af filer er Pentium 4 i front. Pentium M er ikke direkte langsom, men Pentium 4 er som skabt til sådanne applikationer, hvor den samme simple opgave skal udføres igen og igen.
Til gengæld er de to processorer stort set lige hurtige til billedbehandling, og når det gælder spil, er der heller ikke noget klart svar, idet maskinerne skiftes til at overtage førertrøjen. For øvrigt er AGP 4x ikke den helt store hæmsko i forhold til AGP 8x og PCI Express x16 – i hvert fald ikke endnu.
Ikke god til prisen
Vi må konkludere, at det kan være en rigtig god idé at benytte Pentium M i en stationær pc – specielt hvis man er interesseret i en stille pc med et lavt strømforbrug og en relativt høj ydelse, og man ikke skal bruge pc’en til at arbejde med lyd eller video.
Forholdet mellem pris og ydelse er dog stadig til fordel for standardprocessorer som Pentium 4 og Athlon 64. Bundkortene til disse processorer er billigere og har indtil videre større funktionalitet.
Det vil imidlertid blive spændende at følge udviklingen, når flere producenter begynder at tilbyde Pentium M bundkort til stationære pc’er. Efter AOpen kom DFI med bundkortet 855GME MGF, og andre fjernøstlige producenter følger snart efter.
Det hører også med til historien, at det efterhånden er blevet helt normalt at betale lidt ekstra for at få sig en stille pc, og en maskine med Pentium M kan næsten ikke være andet.
Hvis man er ude efter en simpel pc, som ikke behøver at være særlig hurtig, kan discountversionen af Pentium M være en mulighed. Denne processor kaldes Celeron M, og den kan fås til under 1.000 kroner for en udgave med en frekvens på 1,5 gigahertz.
Celeron M har mindre cache end Pentium M, og ydelsen vil derfor være lavere, også selv om frekvensen er den samme.
Hurtigere Pentium M
Hvis man virkelig vil have fart over feltet med Pentium M, skal man højere op end 1,8 GHz, og den 19. januar lancerede Intel den hidtil hurtigste Pentium M med en clockfrekvens på 2,13 gigahertz.
Med denne processor, der har modelnummeret 770, er frekvensen på systembussen blevet sat op fra 400 til 533 megahertz, hvilket sikrer en højere hastighed for dataoverførsel til og fra processoren.
Intel lancerede også Pentium M 760, 750, 740 og 730 med frekvenser på henholdsvis 2,0, 1,86, 1,73 og 1,6 gigahertz, alle med 533 megahertz systembus.
Dertil kommer to varianter med ekstra lavt strømforbrug, Low Voltage Pentium M 758 på 1,5 gigahertz og Ultra Low Voltage Pentium M 753 på 1,2 gigahertz. Her kommer effekten ikke over henholdsvis 10 og 5 watt, men busfrekvensen holdes også på 400 megahertz.
Nye chipsæt
Hvis processoren er hjernen i en pc, så er chipsættet resten af nervesystemet. Det er nemlig chipsættet, der sørger for kommunikationen mellem processoren og resten af pc’ens komponenter.
Samtidig med lanceringen af 2,13 GHz Pentium M introducerede Intel nye chipsæt til processoren under navnet Mobile Intel 915 Express.
Chipsættene 915GM, 915GMS og 915PM understøtter teknologier som PCI Express, Serial ATA, dual channel DDR2 hukommelse og Intels surroundsound system ved navn High Definition Audio.
Ved at understøtte dual channel DDR2 ram kan chipsættene udover højere båndbredde give lavere strømforbrug, idet DDR2 ikke bruger lige så meget strøm som første DDR generation. Man sparer op til 120 milliwatt – det tæller jo alt sammen.
Forskellen mellem 915GM/915GMS og 915PM er, at GM og GMS har integreret grafik, mens PM vil kræve en separat PCI Express grafikchip. Den grafikchip, der er indbygget i 915GM/GMS, understøtter DirectX 9 og er omtrent dobbelt så hurtig som den, der sidder i forgængeren 855GME.
De nye chipsæt, der i bund og grund er mobil varianter af Intels 915 serie til stationære pc’er, vil give bedre funktionalitet i bærbare pc’er, og de giver også mulighed for at fremstille Pentium M bundkort, der minder mere om moderne bundkort til stationære pc’er.
Man kan endvidere regne med en højere ydelse, hvis man sammenligner med de 855 chipsæt, der hidtil har været anvendt sammen med Pentium M.
Med de nye chipsæt bliver Pentium M altså endnu mere oplagt til brug i stationære pc’er, og mens frekvensen på Pentium 4 ikke overstiger 3,8 gigahertz i den nærmeste fremtid, kan Intel sandsynligvis fortsætte med at skrue på frekvensen på Pentium M et stykke tid endnu.
Efter den nuværende Pentium M med kodenavnet Dothan venter en processor med kodenavn Yonah. Den vil have to processorkerner og være fremstillet med 65 nanometer teknologi. Yonah dukker op engang til næste år.
PC World mener:
Må vi så få ro
Strømforbruget i processorer til stationære pc’er er løbet løbsk. Når en chip på et par kvadratcentimeter afgiver op til 115 watt som varme, så er det på tide at nytænke arkitekturen i mikrochips og gøre dem mere effektive.
Det er netop det, som Intel med succes har gjort med Pentium M, og hatten af for de innovative bundkortproducenter, der gør det muligt at benytte denne processor i stationære pc’er. Så kan vi nemlig få de stille og kompakte computere, som vi fortjener.
