Indhold
Hukommelseskort bliver mindre, og de får plads til mere. Nu har den største spiller på markedet for hukommelseskort, amerikanske Sandisk, lanceret et miniSD-hukommelseskort med en kapacitet på en gigabyte, og det er rekord.
Et miniSD-kort måler 20 x 21,5 x 1,4 millimeter, så det er ganske imponerende, at der kan stoppes en gigabyte data på det. Med en adapter kan kortet for øvrigt bruges i enheder, der benytter almindelige SD-kort.
Det nye 1 GB miniSD-kort kommer til at koste 100 dollar, svarende til cirka 700 kroner med moms, når det kommer på markedet i løbet af de næste par måneder.
Hvis man synes, at et miniSD-kort er for stort, kan man i stedet vælge TransFlash hukommelseskort. Sådan et måler 11 x 15 x 1 millimeter, så her snakker vi størrelsen på en fingernegl - og tommelfingeren tæller ikke med. Her er kapaciteten nået op på 512 megabyte.