Indhold
Blandt overclockere er det en seriøs sport at få computeren til at løbe hurtigere end den egentlig er specificeret til, og nu er det lykkedes en computerentusiast, der kalder sig Fugger, at skrue clockfrekvensen på en Pentium 4 570J helt op på 7,22 GHz. Denne processor har normalt en frekvens på 3,8 GHz.
Ved den meget høje hastighed nåede pc'en dog ikke længere end til BIOS, men det er jo også en bedrift. På samme system kunne Windows bootes ved en clockfrekvens på 6,6 GHz.
Fugger benyttede et DFI 925XE-T2V bundkort med Intel 925XE chipsæt, og busfrekvensen blev sat helt op til 380 MHz. Spændingen til processoren var 1,95 volt, og der blev anvendt ram-moduler fra OCZ.
Man kan læse mere om bedriften og se et skærmdump hos
XtremeSystems.