Artikel top billede Ikon

Ny udviklerversion af IE9 er på gaden

Den tredje udviklerversion af Microsofts kommende browser er klar med bedre understøttelse af HTML5. Men hvornår kommer den offentlige beta?

Computerworld News Service: Microsoft opdaterede i sidste uge sin preview-version af Internet Explorer 9, der nu understøtter adskillige afgørende HTML5-standarder og er hurtigere end nogensinde.

IE9 Platform Preview blev sidst opdateret for syv uger siden. Denne udviklerversion er ikke nogen færdig browser men består i stedet blot af en meget rå grænseflade uden om Microsofts nyeste renderings- og JavaScript-engines.

Da IE9 debuterede midt i marts, forpligtede Microsoft sig til at opdatere udviklerversionen hver ottende uge, indtil udgivelsen af en offentlig beta. Microsoft har dog endnu ikke offentliggjort nogen udgivelsesdato for hverken en offentlig beta elle for den færdige udgave af IE9.

Den tredje udviklerversion introducerer understøttelse af HTML5-elementet Canvas - der er et tag, der gør det muligt for webdesignere at indsætte dynamisk rendering, der kan scriptes, af 2D-former og bitmap-billeder på websider - samt hardware-accelereret audio- og videotags.

Microsoft forsøger med IE9 at nå op på eller overhale de konkurrerende browseres hastigheder ved at lade computerens grafiske processor aflaste CPU'en med hensyn til rendering af tekst, video og billeder, hvilket skulle øge ydeevnen dramatisk.

"Dette er den første browser, der som standard anvender hardware-acceleration til alt på en webside," skriver Dean Hachamovich, der er general manager for browseren, i et indlæg på IEBloggen.

Her fremhæves også den nye udviklerversions forbedrede JavaScript-hastighed og overholdelse af webstandarder.

Download preview

IE Platform Preview 3 er næsten 47 procent hurtigere i JavaScript-testen SunSpider end forgængeren fra maj, selvom den stadig halter bagefter produktionsudgaver af Apples Safari 5 og Googles Chrome 5 på Windows. Platform Preview 3 er mere end 10 gange hurtigere end IE8 fra 2009 til at rendere JavaScript, fremhæver Microsoft.

I Acid3-testen, som tjekker, hvor godt en browser følger bestemte webstandarder, scorer IE9 Platform Preview 3 83 ud af 100 point, hvilket er en forbedring på 22 procent i forhold til Platform Preview 2.

Til forskel fra produktionsudgaverne af IE kan man godt have udvikler-versionen installeret sideløbende med andre versioner såsom IE7 på Vista eller IE8 på Windows 7.

Hverken Platform Preview eller den endelige udgave af IE9 kommer til at køre på Windows XP, da browseren anvender API'er, der er indbygget i Windows 7, og som i oktober 2009 blev tilføjet Windows Vista og Windows Server 2008 R2, men som ikke er tilgængelige på det næsten ni år gamle XP.

Anvendelsen af IE er faldet i årevis. Selvom nedgangen til tider er fladet ud, har Microsoft mistet 8,3 procentpoint markedsandele i de sidste 12 måneder. De nyeste data fra webanalysefirmaet Net Applications placerer IE's brugsandel på lige under rekordlave 59,8 procent.

Platform Preview 3 fylder 16 megabyte og kan downloades fra Microsofts website.

Oversat af Thomas Bøndergaard


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis


Læses lige nu