Artikel top billede

DF: De danske it-lønninger må ikke presses ned

Dansk Folkeparti vil sætte minimumslønnen på 31.250, som udenlandske it-folk skal have for at komme hertil, op. "Danske lønmodtagere skal ikke presses ud af arbejdsmarkedet," lyder det.

Dansk Folkparti reagerer prompte på HK Privats advarsel om, at danske it-ansattes løn presses som følge af den beløbsgrænse på 31.250 kroner om måneden, som er fastsat for, at de må komme hertil.

"Det er absolut ikke hensigtsmæssigt, hvis indkomstminimummet på 375.000 kroner virker som en form for løntrykning over for danske ansatte i it-branchen," siger medlem af integrationsudvalget Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

"Det taler for, at beløbet skal forhøjes - det samme gør den øjeblikkelige situation på arbejdsmarkedet," siger han.

Martin Henriksen vil nu få integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at svare på, hvor stor en del af de personer, der kommer til Danmark på jobkortordningen, der opnår beskæftigelse inden for it-branchen.

Regeringens idé

Dansk Folkeparti lægger desuden afstand til selve ordningen.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at jobkortordningen har været et ønske fra regeringen," siger Martin Henriksen.

Han forklarer dog, at det, at anspore højtuddannet arbejdskraft til at komme til Danmark, og i særdeleshed i perioder med økonomisk vækst, kan Dansk Folkeparti "godt se ideen med".

"Men vi ser selvsagt kritisk på en situation, hvor personer, der kommer hertil på jobkortordningen, reelt presser danske lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet."

"Det er samfundsøkonomisk en umådelig dårlig forretning, idet der skal betales dagpenge til de ledige danske medarbejdere," siger Martin Henriksen.

Tidligere har De Radikale foreslået, at beløbsgrænsen sættes ned til 20.833 kroner om måneden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere