Artikel top billede

Piger på ICT-messe. Det er lige præcis sådan nogen, som EU gerne ser flere af inden for it-fagene.

EU vil lokke unge til it-faget med kampagne-bus

EU-Kommissionen skyder 2010 i gang med en kampagne, der skal tiltrække unge til it-fagene.

Når de unge ikke vil komme til it-virksomhederne, må it-virksomhederne komme til de unge.

Det er parolen bag en kampagne, hvor it-virksomheder og it-uddannelser i det nye år turnerer rundt i landet for at lokke de unge til at vælge levevej inden for it.

Det er EU-Kommissionen, der står bag kampagnen "e-Skills Week 2010", der vil sprede budskabet om mulighederne inden for it-fagene til især de unge mennesker.

Asiatiske lande truer

Baggrunden for marketingindsatsen er en velbegrundet frygt for, at Europa får svært ved at klare sig i konkurrencen på it-markedet med Kina og de asiatiske lande.

"Hvis Europa skal kunne hamle op med Kina og resten af Asien, er det tvingende nødvendigt, at de unge får øjnene op for it som en mulig levevej," udtaler direktør Tom Togsverd fra ITEK, der er Dansk Industris branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder, og som er ansvarlig for kampagnen i Danmark.

I de kommende måneder vil offentlige institutioner, it-virksomheder, uddannelses-institutioner og elever deltage i hundredvis af forskellige aktiviteter, uddannelses-events og konkurrencer over hele Europa.

Tour-bus på torvet

E-Skills Week 2010 er i Danmark bygget op omkring en kampagne-bus, der vil gøre holdt i en række større danske byer under kampagnen, og hvor virksomheder og uddannelsessteder viser, hvad de har at byde på. Bussen vil gøre holdt ved gymnasier, men også på byens torv.

Oplysningskampagnen kulminerer i en europæisk E-Kompetenceuge 1. til 6. marts 2010.

"Det er ikke kun de unges interesse, vi skal have vakt gennem kampagnen. Vi skal også have dem, der underviser de unge i folkeskolen og på læreanstalterne med på vognen, hvis det skal batte noget. Og så skal flere virksomheder have øjnene op for, at it kan gøre deres forretning endnu bedre," siger Tom Togsverd.

Offentlige og private partnere fra hele Europa deltager i kampagnen. Herhjemme er det blandt andre Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, Alexandra Instituttet og Knowledge Lab.




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Konsulent

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Controller til økonomi og compliance

Saab Danmark A/S

Senior Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere