Artikel top billede

Gartner forudser boom i open source-BI

Tema:En femdobling af brugen af open source-baserede BI-værktøjer frem til 2012. Sådan kommer BI-markedet ifølge Gartner til at se ud.

Engang var open source-baserede business intelligence-værktøjer for virksomheder med begrænsede økonomiske ressourcer. I dag er de åbne værktøjer ved at være mainstream og bruges af alle.

Sådan skriver analysehuset Gartner i en ny rapport om udviklingen af open source-baseret business inteligence (BI). Open source-BI er ganske vist stadig sjældent set som BI-standard i en hel organisation, men det vil ændre sig.

Frem til 2012 vil brugen af open source-BI være fem gange større end brugen i dag, mener Gartner uden dog at sætte nøjagtige tal på den aktuelle udbredelse.

Gartner-analytikerne vurderer, at selvom funktionaliteten i de åbne BI-værktøjer stadig ikke er helt på højde med de store kommercielle platforme, vil udbredelsen øges solidt over de kommende år.

"Open source-BI har været i en interessant udvikling gennem de seneste par år. Stort set ingen virksomheder interesserede sig for open source-BI før 2004, men dette undermarked af BI-værktøjer har udviklet sig flot og har haft konstant vækst lige siden," beretter Andreas Bitterer, research vice president hos Gartner.

De store erkender truslen

Den påstand bygger han på det forhold, at der de seneste år er kommet større og større kontrakter på bordet, der involverer open source-BI.

Det er dog stadig overvejende mindre og mellemstore virksomheder og organisationer inden for fremstillingsindustrien og sundhedsbranchen samt offentlige myndigheder, der benytter de licensfrie applikationer.

Den trafik er ikke gået hen over hovedet på de store kommercielle BI-udviklere, siger Andreas Bitterer.

"Open source-BI er af de store BI-udviklere ofte ikke blevet opfattet som en seriøs trussel, men nu er de begyndt at tage udfordringen op med lavpris-konkurrenterne," siger Gartner-analytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere