Artikel top billede

Foto: Stig Stasig (Foto: Stig Stasig Photography / Stig Stasig)

It-branchen krydser fingre for it-venlig finanslov

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil i den nye finanslov være opmærksom på, at it skal føre Danmark ud af krisen, lyder det optimistisk fra IT-Branchen.

Der hersker optimisme hos it-branche-organisationerne op til finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) præsentation af finansloven i morgen, tirsdag.

Især IT-Branchen har åbenlys stor tiltro til Claus Hjort Frederiksen, når det gælder it-investeringer trods krisetider.

Trods et forventet underskud på næste års finanslov på 60 milliarder kroner regner IT-Branchen med flere investeringer i it.

"It skal være med til at føre Danmark ud af krisen. Det gælder investeringer i folkeskolen, i et bedre sundhedssystem, i nye uddannelser inden for it og det gælder klimabesparelser gennem it," siger underdirektør Henrik Egede Rasmussen.

"Regeringen ved godt dette. IT-Branchen forventer derfor, at regeringen tager højde for det. Og jeg glæder mig til at læse finanslovsforslaget i morgen" fortsætter han.

Sætter lid til Globaliseringspulje

Mindre optimisme er der at spore hos ITEK under Dansk Industri.

"Jeg forventer ikke de store overraskelser i morgendagens finanslov Der er formentlig lagt op til de traditionelle produktivitetsbeskæringer, hvilket jo rammer alle hvert år," lydet det tørt fra direktør Tom Togsverd.

Han sætter sin lid til de offentlige chefer, der skal agere efter de rammer finansministeren sætter op.

"Man kunne håbe, at det vil få nogle af styrelsescheferne til at investere i nye smarte systemer, der kan reducere omkostningerne - men den megen omtale af uheldige it-projekter kan godt blive en barriere i så henseende - og det er ærgerligt; fordi der gennemføres et meget stort antal meget vellykkede projekter i det offentlige. Dem hører man ikke om - kun når det går galt, kommer det frem i pressen" siger Tom Togsverd.

Han sætter derfor sin lid til globaliseringspuljen.

"ITEK's store opmærksomhed om finansloven er rettet mod udmøntning af globaliseringspuljen, hvor der over de næste fire år skal fordeles ni milliarder kroner," siger han.

Tom Togsverd oplyser, at forhandlingerne om denne pulje reelt først indledes til oktober.

Uddannelser og forskning

"Men vi har allerede nogle gode råd til, hvordan midlerne kan bruges, blandt andet til styrkelse af it-uddannelser, forskning i ny teknologi samt formidling af eksisterende viden til de mange og mellemstore virksomheder, som risikerer at gå ned, hvis de ikke omstiller deres virksomhed i lyset af ny teknologi og nye markedsmuligheder," advarer han.

Tom Togsverd peger også på en anden pulje, der kan få stor it-effekt, nemlig kommunerne og regionernes mange anlægsmilliarder.

"Vi anbefaler selvfølgelig, at de skal anvendes til digital infrastruktur - for eksempel i skolerne  - og til telemedicin - og er i fuld gang med en pjece med gode råd op til kommune- og regionsrådsvalget," siger direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere