Artikel top billede

"Det her er den næstsidste kapitaltilførsel. Måske er Vækstfonden med næste gang," siger Christian Nejstgaard, bestyrelsesformand i Forward, der netop har fået et antal millioner i risikovillig kapital.

Venture-millioner til dansk søgefirma

Forward, der begår sig inden for Enterprise Search, sætter fart på udviklingen med et antal venture-millioner. Bestyrelsesformanden køber selv en god bid af firmaet.

Søgeselskabet Forward får tilført et encifret antal millioner kroner i risikovillig kapital fra to teknologi- og forretningsudviklingsselskaber.

Formålet er, ikke overraskende, at sætte mere skub i udviklingen af Enterprise Search produktplatformen Forward Search og salget af den.

"Jeg tror, du skal forvente en tidobling af både vores omsætning og vores aktiviteter inden for de næste 18 måneder. Satsningen bliver dels på salgsapparatet, dels på teknologiforbedring af produktet," fortæller bestyrelsesformand i selskabet Christian Nejstgaard, der har arbejdet både herhjemme og udenlands for HP, IBM, SAS Institute og StorageTek.

Nejstgaard tror selv så meget på Forward, at han gennem sit og hustruens investeringsselskab Svaneholm Investment Corp. har købt 12,5 procent af det lille firma.

Og den anden investor

Forward Search indeholder et analyseværktøj, der giver mulighed at følge søgerens adfærd, således at indholdet kan tilpasses dennes adfærd. Ligeledes kan brugeren tilbydes alternative søgninger, der giver mere eksakte søgeresultater, baseret på lingvistiske funktioner.

Teknologisk er Forward Search baseret på WebServices (SOAP) og Microsofts .Net-teknologi.

Virksomheden ledes til daglig af administrerende direktør Henrik Bach og teknologichef Thomas Jensen, der stiftede Forward i 2004.

Den anden investor - en såkaldt business angel - hedder Forty2, og også den er aktivt involveret i selskabet.

"Forty2 er en gruppe af ingeniører, som deltager med ressourcer i form af softwareudvikling og samtidig er med både i bestyrelsen og i vores CAP (Change Advisory Board, red.) så det er meget fordelagtigt at have Forty2 med om bord," siger Christian Nejstgaard.

Firmaets mand

Forty2's mand i bestyrelsen er firmaets administrerende direktør Thomas Tronier.

Forward samarbejder med en lang række nationale og internationale salgspartnere og har desuden teknologipartnerskab med CMS- og Internet Portal-leverandører som EPiServer og Sitecore.

Blandt kunderne i Norden og Benelux er: Ankestyrelsen, Brüel & Kjær, CERA - KBC Bank Group (Belgien), EFTA - The European Free Trade Association (Belgien), Fleet Street Publications Ltd. (England), Forskningscenter Risø, Grønlands Selvstyre, LO, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Vækstfonden og Widex A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere