Artikel top billede

Chef for Forsvarets IKT og Procesafdeling, Jesper Britze, synes det er vigtigt at fokusere på koblingen mellem it og forretning. Foto: Mikael Rieck

It-chefer tager godt imod anbefalinger

Der er ros til Dansk IT's fem anbefalinger til, hvordan det offentlige skal undgå it-skandaler.

I går skrev vi om Dansk IT's fem anbefalinger til, hvordan man får gennemført offentlige it-projekter så problemfrit som muligt.

I dag har vi snakket med to af de offentlige it-chefer, anbefalingerne tilgodeser. Og overordnet høster ekspertrådets anbefalinger ros hos de to it-tovholdere.

I Domstolsstyrelsen vil man gerne have flere pilotprojekter, og et bevillingssystem, der tilgodeser fuldtidsansatte frem for eksterne konsulenter. I Forsvaret vil man gerne fokusere på den tætte kobling mellem it og forretning.

Begge mener de dog, at det offentlige i forvejen er godt på vej i den rigtige retning.

Flere fuldtidsansatte - tak

Direktør i Domstolsstyrelsen, Adam Wolf, er generelt enig i Dansk IT's anbefalinger. Især mener han, at det er væsentligt at få set på det nuværende bevillingssystem.

"Det mest nyskabende, som jeg synes er godt at få tænkt over, det er hele sammenspillet mellem projektplanlægningen og bevillingssystemet," siger Adam Wolf

Han mener blandt andet, at man bør se på den nuværende praksis, der betyder, at det er væsentlig lettere at få bevilget penge til konsulenter end til fuldtidsansatte projektledere.

I stedet, mener han, at der bør lægges mere vægt på at have en stærk projektbemanding i huset, så man på den måde bliver mindre afhængig af eksterne konsulenters styring af projektet.

"Som også anbefalingerne peger på, så er vi nødt til at have en stærkere styring af projekterne. Og i den forbindelse er det farligt, hvis man får pantsat selve styringen hos eksterne konsulenter," siger Adam Wolf.

Pilotprojekter virker

Han mener desuden, at det vil være gavnligt, hvis systemet bliver indrettet, så der gives flere og mindre bevillinger til pilotprojekter, som tidligere erfaringer også har vist.

Eksempelvis har Domstolsstyrelsen tidligere kørt et pilotprojekt vedrørende videoovervågning i retterne, der senere er blevet suppleret med et projekt om lydoptagelse. Det projekt er blevet evalueret med positive tilbagemeldinger, og man overvejer nu, om det skal udbredes til resten af landet.

"I digital forvaltning er det meget ofte arbejdsgangene og den praktiske anvendelse af teknologien, der er svær. Så derfor er pilotprojektmåden en rigtig god måde at gøre det på," siger Adam Wolf.

Vigtig kobling mellem it og forretning

Jesper Britze, der er chef for Forsvarets IKT og Procesafdeling, hæfter sig først og fremmest ved, at rapporten fokuserer på at skabe en tættere kobling mellem forretning og it.

"Som jeg ser det, er fællesnævneren i de fem anbefalinger, at man ikke skal lave it bare for at lave it. Men, at man kun laver it, der understøtter forretningen," siger Jesper Britze.

Han mener ikke, at det nuværende bevillingssystem er helt så usmidigt, som det bliver antydet rapporten.

"Hvis man bliver klogere undervejs, og man får behov for at lave om på køreplanen, så er det min erfaring, at man godt kan få tilslutning til det i finansudvalget. Det bliver lidt antydet, at hvis der først er lagt aktstykke på, så er det ingen vej uden om. Men det mener jeg nu, at der er," siger han.

Derimod synes han, at det er fornuftigt at fokusere på værdiskabelse, fordi det så er nemmere fra begyndelsen at sætte en prisseddel på et projekt over for politikerne.

"Jeg kan sagtens se en business case, der koster et eller andet, når regnskabet gøres op, men som også har skabt en værdi, der ikke nødvendigvis kan gøres op i penge," siger Jesper Britze.

På den måde mener han, at det er nemmere at bevidstgøre de ansvarlige politikere om, at de ting, de gerne vil have, har en pris. Så de kender konsekvenserne af det, de iværksætter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere