Artikel top billede

Politiet ransager webbutikken Getmore

I sidste uge slog Københavns Politi til med en ransagning af webbutikken Getmore. Ransagningen er en udløber af Skats sag mod søsterselskabet Multimedia World.

Getmore, der i foråret i flere omgange blev meldt til Forbrugerombudsmanden for at fuske med prissammenligninger og anmeldelser, blev i sidste uge ransaget af politiet.

Ifølge crn.dk blev syv adresser med tilknytning til Multimedia World og Getmore ransaget sidste torsdag ved en samlet aktion, der startede klokken 10 om formiddagen.

Skat mener dels, at ledelsen i de to selskaber har svindlet med momsafregning til staten, dels at der, før Multimedia World gik konkurs i marts, ulovligt blev flyttet aktiver til søsterselskabet Getmore.

Siden konkursen er Multimedia World vakt til live i et nyt selskab med samme navn, mens konkursboet har skiftet navn til Tronica A/S.

Fra begge verdener

Politiet oplyser ingen detaljer fra aktionen, men politikommissær Asger Jensen fortæller, at der blev hentet data fra såvel den virtuelle som den virkelige verden. Fra sidstnævnte blev der konfiskeret flere flyttekasser med ringbind.

"Nu skal Skat se på de en til ti terabyte data, som vi samlede ind. Det kan godt komme til at tage noget tid," siger politikommissær Asger Jensen til crn.dk.

Ifølge konkursboets kurator, Boris Frederiksen, mener SKAT at have mere end 40 millioner kroner til gode. Penge der er unddraget etaten i et "momskarrusel-lignende arrangement".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere