Artikel top billede

It-direktør Søren Stevnsborg fra Topdanmark nyder i disse dage, at der ikke er tæt trafik på motorvejen på vej til arbejde. Foto: Topdanmark

Sommer på jobbet med Topdanmarks it-direktør

It-direktør Søren Stevnsborg fra Topdanmark har brugt sommeren på at planlægge efterårets opgaver, inden han i dag smutter på ferie.

Det er i dag sidste arbejdsdag inden sommerferien for it-direktør Søren Stevnsborg fra Topdanmark.

Her til eftermiddag står den på tre ugers ferie, som blandt andet indebærer en rejse til Island sammen med familien.

Han har i høj grad brugt sommeren på at tage de mere komplekse diskussioner, som der ikke er tid til resten af året.

Hvad har dit fokus været hen over sommeren op til din ferie?

"Først og fremmest handler det meget om at få planlagt efteråret. Jeg laver en lang 'to do'-liste med opgaver, som ikke lige passer ind i den almindelige dagligdag og den hektiske periode op til sommerferien.

Jeg har så den 'to do'-liste, hvor jeg krydser af på den, og det er en række opgaver, der står på den. Det er mere grundlæggende samtaler mand til mand om udviklingsmetoder og andre problemstillinger, som vi ikke lige får tygget på i de mere hektiske perioder.

Vi tager sådan nogle debatter, og vi er der ikke alle sammen, og derfor kan vi udnytte tiden til at sætte os ned og diskutere de principielle ting, vi står over for i de kommende år. Det er ret positivt."

Har I været sommerferieramt i it-afdelingen?

"Ja, det har vi været i et vist omfang, men vi forsøger at holde alle de sædvanlige fora åbne, så kommunikationen i afdelingen kører hele tiden.

Det gør, at når nogle af mine lederkollegaer holder ferie henover sommeren, så træder jeg eller andre i stedet.

Derfor kommer jeg til at beskæftige mig med nogle ting, som jeg ikke får beskæftiget mig med til hverdag. Jeg får nogle kontaktflader, som jeg ikke har til hverdag, og det er ret godt ved sommerferien.

Eksempelvis overtager jeg opgaver, når driftslederen tager på sommerferie.

Her overtager jeg informationsformidlingen til gruppelederne i driften, og det sker ved nogle møder. Så får vi snakket om, hvad der ellers sker i it-afdelingen og i driften, og så får jeg den kontaktflade, som driftschefen typisk har til hverdag."

Hvilke fordele ser du ved at arbejde i sommerferieperioden?

"Jeg holder meget af at udnytte sommerferien til at hoppe ind i de andres områder og være lidt operativ der. Det er meget givtigt; giver relationer og noget nærhed, som er svært at nå i hverdagen.

Og så får jeg tid til at planlægge og tænke to træk frem. Det giver mulighed for at diskutere principielle ting.

Helt lavpraktisk er transporten jo også god. Jeg bor i Køge og kører dagligt via Køge Bugt-motorvejen, så det er en fornøjelse.

Desuden er stemningen også lidt mere tilbagelænet. Der er egentlig stadig nok at lave, selvom der er færre opgaver, for vi er også færre på job. Men det er dejligt at have sådan en periode, hvor det ikke kører på de høje nagler hele tiden."

Hvad er dit fokus i efteråret?

"Hos Topdanmark har vi et stort projekt: Ny skadebehandlingsapplikation. Den første del kom i produktion for halvandet år siden, og nu kommer den næste leverance. Den næste leverance dækker motorområdet, og den sætter vi i produktion sidst i november.

Vi er i gang med at teste det, og vi laver fejlrettelser i det omfang, som vi finder fejl. Det skal så accepteres af brugerne og rulles ud. Det er en applikation, som vi her i foråret har haft 190 testere og udviklere på.

Dertil kommer der en lang række produktændringer, der kommer hen over efteråret. Det er rigtig spændende at få det til at spille."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere