Artikel top billede

Internetsiden The Pirate Bay koster rettighedshavere og telebranchen mange timer i retten. Foto: Torben Klint

Nyt pirat-nævn skal mægle i spærrings-stridigheder

Teleoperatører og rettighedshavere forhandler med ITEK som mellemmand om en aftale om et piratnævn, der skal spare giganterne for fogedretssager i stil med Pirate Bay-sagen.

Danske fogedretssager om blokering af internetsider, som eksempelvis The Pirate Bay hænger tilsyneladende rettighedshavere og teleselskaber langt ud af halsen.

De ellers stridslystne brancher deltager nemlig begge i intense forhandlinger om et neutralt organ, der som en slags pirat-mægler skal afgøre stridigheder om overtrædelser af ophavsretten.

Ad den vej vil parterne prøve at undgå at skulle mødes i retten, som det er sket både i sagen om den russiske musikbutik, allofmp3.com, og sagen om spærringen af telekundernes adgang til det svenske torrentsite The Pirate Bay.

Forhandlingerne mellem de to brancher foregår med Dansk Industris ITEK-organisation som mellemmand. At det er muligt skyldes, at brancheorganisationen repræsenterer fremtrædende medlemmer fra begge sider. Medlemmerne fra rettighedshaverne tæller blandt andre Sony, EMI og Egmont, mens TDC, Telenor og Telia repræsenterer nogle af medlemmerne fra operatørsiden.

Mødes normalt i retten

Hos ITEK bekræfter chefkonsulent John Kristensen, at brancheorganisationen arbejder på at få de to stridende parter til at indgå en aftale.

"Jeg kan bekræfte, at vi arbejder på et fælles branchetiltag. Men jeg kan ikke lægge mig fast på indholdet endnu. Hverken om det bliver et organ eller en brancheaftale. Men det er i alles interesse, at der kommer en løsning," siger John Kristensen.

Når han ikke vil sige mere, skyldes det, at han har lovet parterne ikke at fortælle om forhandlingerne.

"Der er nogle ender og interesser, som skal mødes. Normalt mødes parterne jo i retten," siger John Kristensen.

Smidigere uden dommerkendelse

Fordelen ved et neutralt pirat-nævn er frem for alt det hurtigere tempo, som sagerne kan løses i.

Eksempelvis hjælper det ikke rettighedshaverne meget, hvis de først får et fogedforbud mod en hjemmeside, som viser en fodboldkamp eller boksekamp, to dage efter kampen har fundet sted, forklarer chefkonsulenten.

Samtidig kan processen blive billigere, end hvis man skal igennem domstolene:

"På den ene side mener rettighedshaverne, at der skal håndhæves meget kraftigt. På den anden side siger teleoperatørerne, at det så må gå via lovgivningen. Vi kigger på, om man kan gøre den vej smidigere uden en dommerkendelse," siger John Kristensen.

Pirat-nævn måske klar før sommerferien

Ifølge chefkonsulenten er parterne på nogle områder tæt på hinanden, mens de på andre områder stadig er langt fra hinanden. Men parterne har en fælles forståelsesramme og er enige om, at der skal gøres noget, fortæller John Kristensen.

"Hvis ikke du håndhæver rettighederne, kommer der ikke nogle rigtig gode indholdstjenester, og hvis ikke der kommer interessante indholdstjenester, vil du ikke få udbredelsen af internettet med de hastigheder, man forventer. Begge parter har interesse i, at der er en håndhævelse og en økonomi i der her," siger John Kristensen.

Selvom parterne forhandler intenst, er det usikkert, hvornår en aftale kan være på plads mellem rettighedshaverne og teleoperatørerne. Computerworld erfarer dog, at en aftale allerede kan være på plads inden sommerferien.

"Jeg kan ikke sige, om det kommer på plads før eller efter sommerferien, for det er et juridisk hækkeløb i øjeblikket," siger John Kristensen.

Han understreger, at alt omkring juraen skal være hundrede procent på plads. Det er nemlig det, der bestemmer, om man kan få en fælles brancheaftale eller et fælles brancheorgan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere