Artikel top billede

Dansk software tager på rumfart i dag

Når to rum-teleskoper sendes op i eftermiddag, er det hidtil største software-bidrag fra danske Terma til den europæiske rum-mission med i raketten.

Når Ariane 5-løfteraketten i dag tordner af sted i skyer af ild fra den europæiske rumfartsorganisation ESA's launchsite i Kourou i Fransk Guyana, er der missionskritisk dansk software ombord.

Opsendelsen af Herschel og Planck-rumteleskoperne forventes at finde sted i dag klokken 15.12 centraleuropæisk tid. Begge satellitter opsendes med Ariane-raketten.

Århus-virksomheden Terma har udviklet og leveret den centrale og kritiske software, der sikrer, at satellitterne manøvrerer korrekt i rummet. Det er den såkaldte Attitude Orbit and Control Software.

Terma leverer desuden Software Validation Facility, som anvendes til at sikre og tjekke, at al software ombord virker, som det skal, og at der ikke er fejl, som kan føre til, at missionen fejler.

Styrer og overvåger satellitter

Undervejs i projektet blev Terma desuden bedt om at gennemføre en systemtest og uafhængig validering af den software, der sikrer indsamling af data fra instrumenter om bord og kommunikation med jorden.

Termas afdeling i Darmstadt i Tyskland har leveret Mission Control-systemet, som fra kontrolcentret overvåger og styrer begge satellitter efter opsendelsen.

Fra afdelingen i Leiden i Holland har Terma leveret det Centrale Check-Out System. Det er hovedtest-systemet, der benyttes til at samle, integrere og validere satellitternes mange funktioner inden opsendelse.

Endelig har Terma leveret et system, der kan måle og verificere den optiske ensretning af det primære videnskabelige instrument på Herschel.

Siden 2003 har Terma leveret software og services for cirka 130 millioner kroner, og det gør Herschel- og Planck-missionerne til det hidtil største ESA-projekt for Terma.

Terma har i alt 1.300 medarbejdere, og omsætter for godt en milliard kroner om året.

Galakser i det tidlige univers

Terma har sendt medarbejdere til såvel Kourou i Fransk Guyana og til ESA's kontrolcenter i Darmstadt, under opsendelsen.

Her skal de bistå missionen i de første kritiske timer, når satellitterne frigøres fra løfteraketten, og de mange systemer ombord skal startes op.

Kort fortalt skal Planck-teleskopet give forskerne en forståelse af oprindelsen og udviklingen af de store strukturer, der opstod i universet umiddelbart efter Big Bang, mens Herschel skal studere dannelsen af galakser og deres udvikling i det tidlige univers.

Den skal også undersøge dannelsen af stjerner og observere de kemiske kompositioner i atmosfærerne omkring kometer, planeter og måner.

Opsendelsen af Ariane 5-raketten kan følges live på ESA's hjemmeside




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere