"Jeg er blå i rygraden."
Sådan sagde Lars Mikkelgaard-Jensen til Computerworld i 2004, da han efter 20 års karriere i selskabet tiltrådte som administrerende direktør for Danmarks største it-selskab, IBM Danmark, hvor han afløste den mangeårige chef, Carl Christian Ægidius.
Siden Lars Mikkelgaard-Jensen tiltrådte som chef for IBM Danmark er pengene væltet ud af kassen. IBM Danmarks seneste overskud kom i 2004 - samme år, som Mikkelgaard-Jensen tiltrådte.
Her landede IBM Danmark et overskud efter skat på 159,8 millioner kroner, mens selskabets indtjening i Danmark kulminerende med rekordåret 2002, hvor IBM tjente mere end kvart milliard kroner.
Siden 2004 er det gået ned ad bakke på resultat-siden, hvor det ene underskud i millionklassen har afløst det andet.
IBM kom ud med blodrøde underskud i både 2005, 2006, 2007 og 2008.
Selskabet har siden 2005 samlet tabt 613,2 millioner kroner på det danske marked, hvor 2008 kommer ind som det absolut værste år med et underskud efter skat på hele 329 millioner kroner.
I IBM's regnskabs-beretninger er der flere gode forklaringer på de store underskud: I 2005 kostede opkøbene af Mærsk Data og DMData kassen, i 2006 var det omkostninger til integration af de to selskaber, og i 2007 har det været investeringer i forskelligt udstyr.
Underskuddet for 2008 er sværere at se som del af en plan.
Her har IBM ganske vist fortsat investeringerne i udstyr - ikke mindst som følge af danmarkshistoriens største it-nedbrud i april 2008 - mens især to poster trækker tænder ud:
Hensættelsen af 125 millioner kroner til IT Factory-skandalen, hvor også IBM blev fuppet, samt en stor engangs-indbetaling til IBM's pensionsfond.
Til gengæld har IBM solgt sin ejerandel i EDB Gruppen i juli, hvilket har bidraget til indtjeningen.
Pengene skal komme - ellers går man ned
Ethvert selskab og enhver administrerende direktør er sat i verden for at tjene penge til dets ejere. Ingen virksomhed kan blive ved med at lande det ene tunge underskud efter det andet - uagtet at underskuddene skyldes investeringer.
Sådan en periode kan alene tolereres, hvis der foreligger en plan, der med de pågældende investeringer kan føre til en periode med overskud efter overskud.
Planen skal være god, realistisk og konkret.
For selv for en virksomhed af IBM Danmarks størrelse vil det tage mange år at tjene et stort trecifret millionbeløb som det, IBM har tabt i de seneste fire år - selv hvis der skrues på alle de finansielle håndtag, der kan skrues på.
Findes denne plan ikke - eller viser den sig ikke at holde vand - har den underskudsgivende direktør et problem, der i sidste ende vil koste ham jobbet.
Det åbne spørgsmål er nu, om IBM Danmark og Lars Mikkelgaard-Jensen har sådan en plan, der kan føre selskabet væk fra de mange underskud, lappeløsninger og de mange dårlige sager, der har svirret om IBM Danmark i det seneste år. Og hvad sådan en plan i givet fald indeholder.
Som hvordan skal IBM se ud om tre år? Hvad er målene for indtjeningsmarginer og bemanding? Hvad er målene for kundeportefølje og driftssikkerhed?
IBM Danmark oplyser ganske vist, at 'corporate' - altså det amerikanske hovedkvarter - har formuleret et såkaldt 'letter of support' med opbakning til den valgte kurs, hvilket gør, at det danske selskab er fredet indtil videre.
Det ændrer dog ikke på, at også IBM Danmark snart må lande et overskud, så medarbejdere, aktionærer, moderselskab og samarbejdspartnere kan falde til ro i rolig fremtids-optimisme.
Situationen forværres kun af, at finanskrisen også klemmer IBM, der servicerer to af landets største virksomheder - A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank - som for tiden er pressede og derfor voldsomt fokuserede på omkostninger.
Hertil kommer, at kollapset på aktiemarkedet sidste år tvang IBM til at indbetale 809 millioner kroner til selskabets egen pensionsfond til dækning af pensioner til tidligere medarbejdere - en handling, der gjorde det nødvendigt med en kapitalforhøjelse på 273 millioner kroner fra ejeren af IBM Danmark, IBM Nordic.
Sammen med risikoen for yderligere kapitalbehov til pensionsfonden, de fortsatte investeringer i teknisk infrastruktur og et fortsat højt renteniveau står IBM med en svær opgave, når det handler om at lande et overskud i indeværende år.
Og så kan det meget vel være, at de gode råd begynder at blive dyre for IBM Danmark og Lars Mikkelgaard-Jensen, der da også til Børsen erkender, at selskabet "ikke skal blive ved med at have underskud i den størrelse."
Offentligheden kan i dag altså kun gisne om, hvorvidt der findes en konkret plan for IBM Danmarks fremtid, for IBM afviser med henvisning til firma-politiske beslutninger blankt at udtale sig om forventningerne til fremtiden på de lokale markeder, hvor selskabet er repræsenteret.
Derfor må det altså indtil videre være op til hver enkelt at vurdere, om IBM Danmark navigerer efter en konkret og forudbestemt plan, eller om selskabet sætter kursen efter tilfældighedernes uforudsigelige spil.