Artikel top billede

Kan penge få dig til at udlevere fortrolige data?

Hvis prisen er rigtig, så kan medarbejdere med adgang til fortrolige oplysninger bestikkes til at udlevere dem. Ny undersøgelse viser, at prisen spænder fra et måltid mad til en million pund. Hvad er din pris?

Er du ubestikkelig? Hvad hvis du fik lidt over otte millioner kroner?

Kunne du så overtales til at give oplysninger om dit firmas fremtidige salgsstrategi, næste års budget og produktstrategi? Hvad med kreditkort- og konto-oplysninger?

Der er altid meget mediefokus på den tekniske hacking samt malware som Storm og Conficker, hvorimod et af de mest sårbare angrebspunkter i en virksomhed ofte overses: Medarbejdere med adgang til konfidentiel information.

En ny engelsk undersøgelse viser, at over en trediedel af de adspurgte var villige til at udlevere fortrolige firmaoplysninger som kundeoplysninger og forretningsplaner, hvis de fik en passende økonomisk kompensation.

En million pund gør forskellen

Prisen for de konfidentielle oplysninger varierer.

63 procent af de adspurgte, som var villige til at udlevere oplysninger, krævede en million pund (omkring 8,2 millioner kroner) for deres medvirken.

10 procent krævede, at deres huslån blev betalt, mens fem procent ville gøre det for en betalt ferie og fire procent ønskede at få nulstillet deres kreditkortgæld.
Hvor meget huslånene og kreditkortgælden beløb sig til og hvilken slags ferie, der skulle være tale om, fremgår ikke af undersøgelsen.

Fem procent ville udlevere oplysningerne, hvis de fik et nyt job.

To procent ville stille sig tilfreds med et måltid mad for ulejligheden med at udlevere fortrolige firmaoplysninger.

Finder svage sjæle i virksomheden

"Det er rystende, at en trediedel af folk kan bestikkes, mens det samtidig er opløftende, at 63 procent af de adspurgte er ærlige og ikke vil udlevere noget, selv ikke for en million pund."

"Man kan dog ikke stole på folks ærlighed, når det gælder en virksomheds aktiver, det er op til organisationen at sikre, at de mest værdifulde aktiver er gemt væk og beskyttede, især fortrolige kundedata," siger Tamar Beck, fra Infosecurity Europe, som står bag undersøgelsen.

"Kriminelle er dygtige til at finde sårbare ansatte, som kan blive fristet til at forråde deres arbejdsgiver. Derfor skal virksomheder sørge for, at personalet er uddannet til at beskytte fortrolig information, og at der er den rette teknologi og processer på plads, så sikkerhedspolitikkerne, der er i overensstemmelse med gældende love og reguleringer, bliver overholdt."

Kreditkortoplysninger sværere at få fat i

Tilsyneladende foretog de adspurgte en skelnen mellem fortrolige oplysninger som forretningsplaner samt kundelister og så mere personfølsomme oplysninger som kreditkortoplysninger og kontonumre.

Når de blev spurgt, om de ville videregive oplysninger om kreditkort, kontooplysninger og sikkerhedskoder, faldt antallet af bestikkelsesvillige til 20 procent.

68 procent af de bestikkelsesvillige i denne forbindelse krævede en million pund, mens 7 procent ville have nustillet deres huslån, og 15 procent krævede deres kreditkortgæld nulstillet.

Et måltid mad var ikke nok til at få fingre i kreditkortoplysninger, kontooplysninger eller sikkerhedskoder.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere