Artikel top billede

Windows 7 bliver 29 procent mindre plagsom

Microsoft lover næsten en tredjedel færre UAC-dialogbokse end i Vista.

Computerworld News Service: En af de mest hadede funktioner ved Windows Vista vil genere brugerne næsten en tredjedel mindre i det kommende Windows 7, lover Microsoft.

"Man vil opleve langt færre UAC-dialogbokse i Windows 7," lover Paul Cook, som er leder af Windows 7 client enterprise security.

Sikkerhedsfunktionen brugerkontokontrol eller UAC (user account control), som debuterede i Vista, er designet til at reducere risikoen for, at malware kaprer en pc. Når en bruger for eksempel forsøger at installere ny software eller ændre nogle af styresystemets grundlæggende indstillinger, dobbelttjekker UAC ved at vise en dialogboks, hvor brugeren skal bekræfte, at det faktisk var det, der var hensigten.

Folk hadede brugerkonto-kontrol og kaldte den anmassende og det, der er værre. Det fik Microsoft til at nedsætte antallet af situationer, der fremprovokerede den ildesete UAC-dialogboks, der forhindrer brugeren i at gøre noget som helst andet end at svare på denne dialogboks, allerede før Vista overhovedet udkom.

29 procent færre dialogbokse

Tidligere i år henviste en person fra Microsofts øverste ledelse til en undersøgelse, der påpegede, at "klik-træthed" hos brugerne havde overbevist virksomheden om yderligere at nedskalere disse dialogbokse i Windows 7.

Og nu oplyser Paul Cook så, at brugere af Windows 7 kommer til at se mindre til brugerkontokontrol, end brugere af Vista gør:

"Ud fra vores betatest og fra interne test forventer vi en nedsættelse på 29 procent af UAC-dialogboksene sammenlignet med Windows Vista," fortæller han.

Det har man opnået ved at fjerne i alt 16 situationer, der udløser den forhadte dialogboks. For eksempel vil en standardbruger kunne installere opdateringer af styresystemet og gennemse (men ikke ændre) systemets firewall-indstillinger uden at se en UAC-dialogboks. Windows' egne komponenter vil heller ikke fremprovokere en UAC-dialogboks, oplyser Paul Cook.

Dertil kommer en ny "slider bar", hvor brugerne selv vil kunne tilpasse sikkerhedsniveauet.

Windows 7-version 5. maj

Microsoft har allerede ændret Windows 7's Brugerkontokontrol af andre årsager end ønsket om at nedsætte antallet af dialogbokse. I februar reagerede virksomheden på kritik, der påpegede, at sikkerhedsfunktionen let kunne slås fra af hackere. Microsoft lovede at gøre funktionen mere sikker med udgivelsen af release candidate-versionen.

Microsoft har ikke bekræftet en udgivelsesdato for Windows 7 Release Candidate (RC), men en side på virksomhedens website, der var tilgængelig i flere timer denne weekend, angav 5. maj som den dato, hvor RC-versionen bliver tilgængelig for Microsofts partnere.

Paul Cook forventer, at antallet af UAC-dialogbokse i Windows 7 vil falde yderligere i forhold til det nuværende tal.

Oversat af Thomas Bøndergaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere