Staten sagsøger sig selv
Økonomistyrelsen mener, at Klagenævn for Udbud har begået fejl i sin sagsbehandling. Klagenævnet hører administrativt under Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Økonomistyrelsen sagsøger nu klagenævnet for at undersøge, om styrelsen forsøger at bremse et milliardkrav fra et udenlandsk og dansk it-firma, der har tabt en række udbud. (Børsen)
Hackere forhindrer salg af Muhammedtegninger
Foreningen, International Free Press Society, der sælger signerede eksemplarer af Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, har påsken igennem været udsat for et systematisk hackerangreb, der har lagt deres hjemmeside ned. Interessen for Kurt Westergaards tegning er massiv og de oplaget på 1.000 eksemplarer er næsten udsolgt. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Bagger-penge jages
Stein Bagger har indtil videre afvist at give sine kreditorer indsigt i Clanweaver Holding, der ligger registreret i skattely-øen Jersey. Selskabet ejer blandt andet lystyachten Anette. Uden hjælp fra Stein Bagger er kurator Boris Frederiksen henvist til at følge officielle kanaler i jagten på at få fat på ejerskabet af Clanweaver. (Morgenavisen Jyllands-Posten)