PKZIP version 8 lanceret

PKWARE har lanceret to nye komprimeringsprogrammer, nemlig PKZIP version 8 og SecureZIP.

Indhold

PKWARE, der tilbage i 80'erne udviklede zip-formatet til komprimering af data, er klar med to nye produkter. Et til enkeltstående pc'er og et rettet specielt mod enterprise-løsninger med flere pc'er i netværk.

I PKZIP version 8 til Windows har brugergrænsefladen fået en kraftig opstraming, og både i udseende og funktionalitet minder programmet nu en hel del om konkurrenten WinZip.

PKZIP tilbyder, at man kan beskytte sine zip-filer med kryptering baseret på 3DES og AES-standarderne.

Krypteringen er ikke direkte kompatibel med WinZips kryptering, men som vi tidligere har skrevet, så er de to producenter blevet enige om, at deres produkter skal kunne åbne hinandens krypterede filer, så man får ingen problemer på den front.

Programmet kan integreres med Lotus Notes og Microsoft Outlook, så man ikke behøver at zippe sine vedhæftede filer, inden man vedhæfter dem til en mail.

Derudover skulle der blandt andet være blevet plads til en række nye wizards, som skulle gøre de daglige pakkeopgaver en smule lettere at have med at gøre.

PKZIP 8 til Windows koster 24,95 dollar, hvilket svarer til lige godt 150 kroner.

SecureZIP er PKWAREs bud på en enterprise-løsning. Produktet, der indeholder samme grundfunktionalitet som PKZIP 8, giver mulighed for at integrere krypteringen af filer, så man som bruger næsten ikke lægger mærke til det.

Eksempelvis kan der oprettes zoner, hvor personerne tilknyttet systemet uden problemer kan læse mails fra hinanden, mens det for andre vil være krypteret.

Det kan enten gøres via kodeord, men den smarteste løsning er at bruge PKI-certifikater, da processen så vil være automatiseret.

Man kan også opstille politikker for maksimal filstørrelse, og hvis de overtrædes, så bliver filen automatisk zip-pakket inden den sendes af sted.

Udover en Windows-version kan man få SecureZIP-kompatible produkter til blandt andet Unix og Linux. Prisen for SecureZIP er 49,95 dollar hvilket svarer til godt 300 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere