Artikel top billede

Danske topchefer: Snart letter de mørke skyer

Hvornår stopper den økonomiske krise? En stribe topchefer fra Danmarks største it-virksomheder kigger i krystalkuglen.

Krise.

Vi har hørt ordet et utal af gange de sidste måneder. Men hvornår slipper vi egentlig for at høre ordet?

Og vigtigere, hvornår retter økonomien sig op, så de mange fyrede folk kan komme i arbejde igen og hjulene kan rulle fremad i samfundet?

Nationalbankdirektør Nils Bernstein har kaldt krisen den værste siden Anden Verdenskrig. Han regner først med nogenlunde sikker vækst i 2010.

Men ikke alle topchefer i Danmarks største it-virksomheder er enige i den pessimistiske betragtning.

Microsofts administrerende direktør, Jørgen Bardenfleth, peger på den selvforstærkende psykologi i både op og nedgangstider.

"I nedgangstider som nu har folk en tendens til at tro, at tingene vil fortsætte dybt ned i det sorteste hul", siger han.

"Jeg tror dog ikke, at krisen vil blive så dyb som mange forudser. Men det kræver, at vi kan få vendt stemningen og gentableret troen på initiativ og mulighederne i morgendagen. Det er i høj grad op til os selv. Der kommer ikke nogen imaginær kraft og hjælper her," siger Jørgen Bardenfleth.

Forbrugerne snart ovenpå

Administrerende direktør Keld Jersild Olsen fra Hewlett-Packard hører også til den optimistiske fløj.

Han regner med en normalisering fra forbrugernes side meget snart.

"Jeg tror, at vi vil se et stigende forbrug af it fra forbrugerne allerede før sommer og en normalisering i løbet af efteråret. Virksomhederne vil være langsommere til komme tilbage, da de er eksponeret for udlandet, men det er min vurdering, at den dybe krise er væk ved udgangen af 2009," siger direktøren.

It-branchen bliver næppe så hårdt ramt

Hos TDC fokuserer man også på sondringen mellem private kunder og erhvervskunder.

Her forventer topledelsen en stigende påvirkning fra krisen på selskabets regnskab for andet og tredje kvartal - især rettet mod erhvervsforretningen.

Pessimissen er lidt mere fremherskende hos TDC end hos Hewlett-Packard, når det handler om tidshorisonten for krisens udløbsdato.

"I første omgang handler det om at navigere sikkert gennem et svært 2009 og samtidigt forholde sig til det desværre ikke urealistiske scenario, at 2010 ikke bliver meget lettere," siger administrerende direktør i TDC, Henrik Poulsen.

It-branchen rammes knap så hårdt

Midt i krisetiderne peger flere af topcheferne dog på, at it-branchen ikke bliver så hårdt ramt som andre brancher.

Sådan lyder vurderingen også fra formanden for IT-Branchen, Lars Monrad-Gylling.

"It-branchen er meget bredt funderet og spænder fra virksomheder, der leverer infrastrukturydelser på flerårige kontrakter - hvilket ikke rammes særlig hårdt af konjukturændringer - til firmaer, der leverer udstyr og projekter med kort varsel - og disse rammes langt hårdere," siger han.

"Alt i alt er der dog forudsigelser fra analytikere, der indikerer, at it-branchen totalt set kommer et par procent bedre ud end den generelle samfundsudvikling," siger han.

"Og hvis jeg helt personligt skal gætte, hvornår krisen er ovre, så er jeg nok på holdet, der er lidt pessimistisk og på linie med vores nationalbankdirektør," siger Lars Monrad-Gylling.

Fælles for topcheferne er, at de understreger, at krisen er svær at forudsige noget sikkert om. Det skyldes ikke mindst, at psykologien hos forbrugerne og forhold i udlandet spiller en stor rolle.

Hvornår stopper krisen?

Læs hele svaret fra hver af topcheferne herunder.


Henrik Poulsen administrerende direktør i TDC:
"2010 bliver nok ikke lettere."


Lars Monrad-Gylling administrerende direktør i KMD:
"Jeg er på holdet af de pessimistiske."


Jørgen Bardenfleth administrerende direktør, Microsoft:
"Ikke på linje med hr. Bernstein."


Keld Jersild Olsen administrerende direktør, Hewlett-Packard:
"Dyb krise væk ved udgangen af 2009."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere