Artikel top billede

(Foto: Screenshot / Rasmus Ferdinand Ginman)

Franskmænd overtager MitID og NemLog-In i handel til knap en milliard kroner

Efter næsten et års juridisk tovtrækkeri er milliardhandlen med det inderste af dansk, digital infrastruktur nu gået igennem. Den franske statsfond IN Groupe overtager driften af MitID – og får Danmarks dygtigste sikkerhedsselskab med i handlen

Driften af MitID er nu officielt ejet af den franske statsfond IN Groupe.

Det står klart efter længere tids juridisk tovtrækkeri mellem IN Groupe på den ene side og den italienske kapitalfond Nexi Group på den anden.

Opkøbet blev annonceret tilbage i november sidste år, men nu er de sidste detaljer altså faldet på plads, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Handlen lyder på lige knap en milliard kroner – mere specifikt 956 millioner kroner.

MitID er en videreudvikling af NemID, der var Danmarks største digitale nøglekort. Da rygterne om et forestående salg af Danmarks inderste digitale infrastruktur svirrede, vakte handlen bekymring hos flere partier på Christiansborg.

En kritik, som daværende digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) affejede.

"MitID er ejet af det offentlige i fællesskab med pengeinstitutterne. Det er alene leverandøren af MitID og dermed kontrakten om drift og udvikling af MitID, der er blevet solgt fra et italiensk selskab til et fransk selskab."

"Der er en lang tradition for, at det offentlige udbyder sine it-opgaver, herunder drifts- og udviklingsopgaver, til det private marked, som har disse som deres kernekompetencer," lød det i et skriftligt svar fra ministeren til Computerworld.

Aarhusiansk selskab følger med i handlen

Foruden driften af MitID flytter Danmarks dygtigste sikkerhedsselskab, Signaturgruppen, også med i milliardhandlen.

Det skyldes, at Signaturgruppen udvikler den krypteringssoftware, der ligger som beskyttelseslag på MitiD - en såkaldt MitID-broker.

Det Aarhus-baserede selskab løb med titlen som årets dygtigste sikkerhedsselskab i Computerworlds Top 100 i september måned.

Det var dog begrænset, hvad han ville sige, da blækket på MitID-handlen endnu ikke var tørt:

“Men jeg ser frem til at komme hen et sted, hvor online identiteter er en klar del af strategien," lød det fra direktøren.

Netop online-identiteter er Signaturgruppens vigtigste marked. Seneste regnskab viser en stigning i driftsresultat på 35 procent til 56,6 millioner kroner.

Med næsten alle danskere som daglige brugere af MitID ser topchefen dog, at væksten fremadrettet vil være mere afdæmpet.

Læs om handlen: