Nets opsiger 77 medarbejdere i stor fyringsrunde, og det er færre end forventet.
Ifølge Finansforbundet har de 77 medarbejdere i de seneste dage fået at vide, at de mister deres job.
I en mail til forbundet skriver Nets, at fyringerne kommer, fordi Nets er nødt til at tilpasse og optimere organisationen i en tid, hvor der er hård konkurrence på betalingsmarkedet.
Processen blev indledt i januar, og de 77 fyrede medarbejdere er færre, end der oprindeligt blev lagt op til.
“Det skyldes naturlig afgang i perioden, intern mobilitet og vurderinger af opgaveplaceringer på tværs af koncernen,” lyder det fra selskabet.
Nets meddeler, at selskabet efter fyringerne omkring 1.100 medarbejdere i Danmark.
Til Finansforbundet meddeler Nets, at fyringerne ikke vil påvirke forretningen eller andet.
Nets har netop omorganiseret og indgik i november i fjor aftale om sælge hele sin eID-forretning, som blandt andet indkluderer MitID og Nemlogin, til det statsejede franske selskab IN Groupe.
Nets - der står bag Dankort - er blandt andet presset af ikke mindst Apple Pays fremgang i butikshandelen.
I dag bliver 25 procent af alle betalinger i fysiske butikker herhjemme gennemført via Apple Pay, og i dag er Danske Bank den eneste bank, der tilbyder Dankort-betalinger via Apple Pay, mens alle de andre banker udelukkende tilbyder Visa og Mastercard i Apple Pay.
Nets har tidligere vurderet, at Dankortet sparer danske butikker for op med en halv milliard kroner i betalingsgebyrer sammenlignet med de udenlandske kort.