For første gang i årevis vælter pengene ud af Nets’ pengekasse.
Efter et begivenhedsrigt år lander Nets nemlig et markant underskud på 35 millioner euro, viser selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2023.
Det svarer til omkring 265 millioner kroner, som Nets altså har været tvunget til at vinke farvel til i 2023.
I forhold til det foregående år svarer det til en markant nedgang, i det Nets i 2022 landede et overskud på godt 29 millioner euro - cirka 220 millioner kroner.
Årsregnskabet viser samtidig, at Nets’ samlede omsætning er dykket med 2,3 procent til nu 4,7 milliarder kroner.
I kroner og øre svarer det til, at omsætningen er faldet med 120 millioner kroner fra 2022 til 2023.
Også drifts-resultatet styrtdykker og lander i et stort og blodigt minus. Nets har således i 2023 tabt hele 360 millioner kroner på den rå drift.
I regnskabsberetningen peger Nets på, at det negative driftsresultat ikke mindst skyldes de omkostninger, som er fulgt med indførelsen af en ny driftsmodel.
Hertil kommer omkostninger til det, som selskabet kalder for ‘transformations-initiativer’ ligesom inflation og ‘revurdering af igangværende forhandlinger” nævnes som hovedårsagerne til det store underskud.
Nets fratrådte i 2023 endegyldigt som leverandør af NemID i 2023, hvor den gamle løsning blev lukket og afløst af det nye MitID.
Du finder hele Nets regnskab for 2023 her.