Artikel top billede

Det sydafrikanske it-selskab Kakanyo taler med potentiel dansk partner. Foto: Mikael Rieck

It-messe skaber vækst i ulande

ICT-messen i Bella Centeret var ikke kun for danske it-virksomheder. Messen havde besøg af Udenrigsministeriet og Håndværksrådet, der havde taget 14 virksomhedsledere med fra syv udviklingslande.

De danske virksomheder fylder godt i Bella Centeret under ICT-konferencen onsdag og torsdag. Her forsøger det ene firma efter det andet at sælge deres produkter. Men i et hjørne af den store konferencesal er det idealisme og håbet om en bedre verden, der fylder billedet.

"Vi taler ikke om omsætning, men om arbejdspladser," lyder det fra Marie Wibe, projektadministrator i Udenrigsministeriet.

"Det er klart, at danske virksomheder ikke går ind i de forskellige projekter uden at have en profit for øje, men vores mål er at skabe en positiv udvikling i de lande, der er omfattet af vores Business-to-Business program."

Der er stor interesse fra de danske firmaer i at møde de udenlandske it-virksomheder.

De udenlandske virksomheder har da også deres mødeprogrammer booket helt op for de to dage, som konferencen varer. Men nogle af virksomhederne forbliver i Danmark til lørdag.

En af de virksomheder, der har fået chancen for at finde danske partnere, er ghanesiske CERGIS, der laver geografiske informationssystemer, der blandt andet kan bruges af Google.

"Jeg finder det meget værdifuldt at kunne præsentere mit selskab på en sådan messe, hvor vi har mulighed for at etablere kontakt med så mange potentielle partnere," siger Foster Mensah, administrerende direktør for CERGIS.

"Det er en chance for selskaber fra ulande at mødes med firmaer fra den industrialiserede verden. Vi har allerede etableret kontakt med en potentiel partner, som jeg skal ud og besøge i morgen."

400 nye arbejdspladser i ulande

En af de succeshistorier som Udenrigsministeriet fortæller, er om Mindworking Asia, der har haft glæde af B2B-programmet.

"Vi har haft glæde af B2B-programmet, som Udenrigsministeriet kører. De har taget en procentdel af omkostningerne med at have en mand udstationeret i Bangladesh," siger Jakob Ilkjær, administrerende direktør i Mindworking Asia.

Win-win-win situation

"Vi forsætter med at være i Bangladesh og har tænkt os at udvide ikke blot der, men også i et andet udviklingsland. Det er målsætningen, at vi skal have 400 medarbejdere i de to forskellige ulande," siger Jakob Ilkjær.

Mindworking Asia, der er et søsterselskab til Mindworking A/S, tager sig af forretningen i Asien. I Bangladesh har man i øjeblikket 130 ansatte, der laver flash-bannere, xml-tagging og generel grafisk layout.

Der er altså mulighed for en god gensidig kontakt mellem danske og udenlandske it-virksomheder, hvor man kan drage fordel af hinandens kompetencer.

"De vestlige virksomheder kan tilbyde os en masse teknologisk know-how og ledelseskompetencer," siger Foster Mensah.

"Vi kan tilbyde en masse regional og lokal viden samtidig med, at den lokale løn måske ikke er så høj som i Danmark."

Danske virksomheder kan altså med held drage fordel af en lang række faktorer, der findes i u-landene.

"Det har givet os en række fordele, at vi har kunnet etablere os i et land som Bangladesh. Vi kan tilbyde produkter til vores danske kunder, som koster 40 procent af, hvad de selv kan gøre det for," siger Jakob Ilkjær.

"Men samtidig kan vi give alle vores 130 medarbejdere i Bangladesh en lang række fordele som sygesikring, fuld forplejning, gratis transport til og fra arbejde og 15 procent pension. Derudover kan vi give gratis skolegang til deres børn."

I gennemsnit så ansætter Mindworking Asia hver måned 5-10 nye medarbejdere i Bangladesh.

Kom på en speeddate med et u-land

Det har på messen været muligt at komme i kontakt med de forskellige udenlandske it-virksomheder.

Hvis man som dansk virksomhed kunne tænke sig at etablere et samarbejde med virksomhederne i udlandet, så er det også muligt at kontakte Håndværksrådet eller Udenrigsministeriet for yderligere information om deres samarbejdspartnere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere