Den digitale revolution i det offentlige er foreløbig udskudt. På en række områder er udviklingen gået i stå sammenlignet med 2007, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
"Det er klart, at der er nogle områder, hvor man godt kunne have ønsket sig en hurtigere udvikling," siger Lars Frelle-Petersen, kontorchef i Den Digitale Taskforce.
Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser en række tilbageskridt i forhold til 2007:
- Færre statslige myndigheder tilbyder i dag, at man kan se personlige data fra de administrative systemer.
- Færre virksomheder benytter sig af digitaliserede blanketter, når de skal svare til myndighederne.
- Antallet af dokumenter, som det offentlige modtager elektronisk fra borgerne, er stagneret.
- Antallet af elektroniske dokumenter, der sendes rundt omkring i det offentlige er faldet.
- Andelen af sager, der håndteres papirløst, har været stagnerende.
Noget af dette kan muligvis forklares som følge af de øgede virusangreb på de offentlige systemer, men samlet set er det kun 21 procent af offentlige myndigheder, der har oplevet den slags ubehageligheder.
Topledelsen træder til
Digitaliseringen af den offentlige forvaltning har dog fået større interesse fra det topledelsen.
I 73 procent af det offentliges digitaliseringsprojekter har topledelsen fået en styrende rolle. Det er en stigning fra 64 procent i 2007.
"Det er værd at notere, at digitaliseringen af det offentlige optræder mere markant i den generelle udviklingsplan for det offentlige," siger Lars Frelle-Petersen.
"Udviklingen har da også på nogle andre områder været positiv. Det drejer sig blandt andet om den stigende brug af hjemmesiderne borger.dk og virk.dk samt, at topledelsen i det offentlige har taget digitaliseringen til sig, så der er opstået et større ledelsesmæssigt ansvar."
Nogle af de barrierer, der har været for implementeringen af den digitale forvaltning, skyldes, at ressourcerne har været knappe.
Men det har måske fra politisk side været svært at frigøre flere ressourcer til digitaliseringen, hvis dokumentationen for, at digitaliseringen medfører ressourcebesparelser, ikke har været til stede.
Det offentlige peger i både 2007 og 2008 på, at netop frigørelsen af ressourcer ved overgangen til digital forvaltning er noget af det, man mærker mindst.
Indskærpelse af målsætninger
Det er derimod en forhøjelse af kvaliteten i opgaveløsningen og borgerservicen, der understreges, når det offentlige selv skal fremhæve de effekter, der er opnået ved digitaliseringen.
Ifølge Lars Frelle-Petersen er det ikke kun ressourcerne, det drejer sig om, hvis man vil nå den fælles digitaliseringsstrategi for 2007-2010.
"Det er forsat en klar ambition, at vi når strategiplanen for 2007-2010. Det kræver blandt andet, at man indskærper målsætningerne og forsat understøtter myndighederne i at nå dem," siger Lars Frelle-Petersen.
"Man kan blandt andet gøre dette ved at have flere e-dage i det offentlige og ved at gøre det obligatorisk for virksomhederne at aflevere deres sager elektronisk."
Andre positive elementer
Der er en række positive elementer i udviklingen af den offentlige sektors brug af it.
I kommunalt regi er de digitale serviceydelser blevet øget en del i forhold til sidste år.
Samtidig er handlingsplaner for grøn it kommet på banen i hver fjerde offentlige myndighed på trods af, at konceptet med grøn it først blev lanceret i foråret 2008.
Den elektroniske sagsbehandling og den elektroniske sagsstyring er også øget i løbet af året i de offentlige myndigheder.
Derudover kan man notere, at brugen af open source har oplevet en stigning i det offentlige.
"Overordnet set kan man ikke forvente tordnende tal i udviklingen hvert år. Det er en vedvarende proces at digitalisere den offentlige forvaltning. De fællesoffentlige parter investerer i disse år massivt i at udvikle nye og mere sammenhængende løsninger. Vi er i gang med et langt, sejt træk," siger Lars Frelle-Petersen.