Artikel top billede

Derfor er it-branchen endnu ikke bukket under

Økonomien har aldrig haft det værre, men alligevel forventer de fleste it-eksperter, at salget af it-løsninger vil være tilbage på sporet inden for 18 måneder. Læs her hvorfor.

1. Det globale it-marked vokser stadig

Her er en sammenfatning af eksperternes kort- og langsigtede prognoser for teknologibranchen:

1. Det globale it-marked vokser stadig - lige akkurat

IDC har udsendt sin prognose for det globale it-forbrug i 2009 og forventer, at markedet vil vokse med 2,6 procent næste år i stedet for de 5,9 procent, man forventede før finanskrisen.

IDC forventer, at de tungeste it-markeder vil være USA, Japan og Vesteuropa med en vækst på omkring en procent. De sundeste økonomier vil være Central- og Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.

På samme måde forventer Gartner, at it-forbruget i værste fald kun stiger med 2,3 procent i 2009.

Analysefirmaet skriver i en rapport fra oktober, at den amerikanske teknologibranche vil holde sit nuværende niveau, og at man regner med, at krisen går værst ud over Europa, hvor it-forbruget vil falde i 2009.

Det globale it-forbrug forventes at nå op på 3,8 billioner dollar i 2009 - en stigning fra sidste års 3,15 billioner dollar.

"Vi forventer en gradvis fremgang i løbet af 2010, og i 2011 skulle vi gerne være tilbage på sporet," fortæller IDC's analytiker Stephen Minton.

Hvis krisen viser sig at være dybere eller vare længere end fire kvartaler, som de fleste økonomer forventer, kan det føre til et svind i it-forbruget, tilføjer han.

Hvis det bliver tilfældet, vil it-markedet fortsat være svækket i 2010 og vil så begynde at stige gradvist i 2011 og være på plads igen i 2012.

2. Det er ikke så galt som i 2001

2. Det er ikke så galt som i 2001

Selv de grummeste forudsigelser for det globale it-forbrug de næste to år slår ikke den tilbagegang, der ramte teknologi-branchen mellem 2001 og 2003.

"De globale økonomiske problemer påvirker it-budgetterne, men branchen vil ikke opleve så dramatiske tilbagefald som under dot.com-fiaskoen," mener Gartner.

Det skyldes, at mange virksomheder i dag betragter it som en hjælp til at forbedre forretningen og indføre mere effektive driftsmodeller. It er i langt højere grad blevet en integreret del alle aspekter af virksomheden.

Stephen Minton fra IDC fortæller, at i 2001 havde mange virksomheder uudnyttet datacenter-kapacitet, overskydende netværksbåndbredde og software-applikationer, der ikke var integreret til at drive produktiviteten.

"Men det er ikke tilfældet i denne omgang," siger han.

"I dag er der ikke overskydende båndbredde, og software-applikationer udnyttes til maks, købes i moduler og integreres hurtigere i virksomhedernes drift. I modsætning til i 2001 finder virksomhederne ikke lige pludselig ud af, at de bør skære ned på it-forbruget. De skærer kun ned på nye tiltag på grund af den økonomiske situation."

3. Forbrugerne giver ikke afkald på deres mobiltelefoner

3. Forbrugerne giver ikke afkald på deres mobiltelefoner

De mister måske deres job og endda deres hjem, men forbrugerne er ikke villige til at give afkald på deres mobiltelefoner.

"Jeg ville hellere sove i bilen end at opgive min mobiltelefon," siger analytiker hos Yankee Group Carl Howe.

"Forbrugerne køber tjenester som bredbånd og mobiltelefoner, og selvom de mister deres job, har de brug for tjenesterne som aldrig før."

Yankee Group regner med, at efterspørgslen på netværksbaserede tjenester vil overleve de kortsigtede problemer, der følger med finanskrisen, og stige væsentligt fra 2012.

Analysefirmaet forventer forsat stærkt salg af billige mobiltelefon-tjenester og dyrere tjenester som Apples iPhone og Blackberrys Storm.

Mobilmarkedet vil blive hårdest ramt i midterkategorien, hvor mange leverandører har ens funktioner.

Men der er én fordel for mobiloperatørerne: Deres kunder er bundet til toårige kontrakter.

Teletjenester er ikke helt på niveau med mad, tag over hovedet eller tøj, men det figurerer i stigende grad på listen over personlige behov," fortæller Carl Howe.

"Når der sker dårlige ting, vil vi gerne tale om det. Og som verden ser ud i dag, sker det i højere og højere grad elektronisk."

4. Notebooks er stadig populære

4. Notebooks er stadig populære

Den globale efterspørgsel på notebooks har været stærk hele året.

Men det ændrer sig måske i fjerde kvartal - hvert fald hvis man skal tro Intels seneste advarsel om svækket efterspørgsel på virksomhedens processorer.

Både IDC og Gartner melder om en stigning i salget af pc'er på 15 procent i tredje kvartal af 2008, hvilket primært skyldes salget af billige notebook-computere.

Samlet set blev der solgt mere end 80 millioner pc'er i tredje kvartal af 2008 - et fald i forhold til tidligere estimater, men stadig en fornuftig vækst.

Ifølge IDC har salget af notebooks for første gang nogensinde slået salget af desktop-pc'er med 55 til 45 procent i tredje kvartal af 2008.

Det er en trend, der vil hjælpe med at holde gang i populære notebook-leverandører som Hewlett-Packard, Dell og Apple.

Apples salg af mac steg for eksempel med 32 procent i tredje kvartal af 2008 - en stigning der primært skyldes virksomhedens notebooks.

Den største usikkerhed er, hvad der vil ske med salget af notebooks i julen.

Flere analytikere melder om en ombremsning i amerikanske virksomheders køb af pc'er her i efteråret, og det samme gælder forbrugermarkedet, hvor der er størst efterspørgsel på ultrabillige notebooks.

"Det vil kunne mærkes senere på kvartalet. Folk vil kigge efter billigere produkter, og de kommer ikke til at bruge lige så mange penge som sidste år," siger Stephen Minton fra IDC.

Intel oplever væsentligt lavere efterspørgsel på hele produktserien, og virksomheden har derfor sænket sin forventning til indtjeningen for fjerde kvartal med en milliard dollar.

Faldet i it-forbruget kommer til gå mest ud over servere og pc'er, forudsiger Andrew Bartels, analytiker hos Forrester Research.

Forrester har nedjusteret sin forventning til it-forbruget i 2009 og planlægger at offentliggøre nye tal efter Thanksgiving den 27. november.

"Efterspørgslen på pc'er og servere vil formentlig falde lige så meget som i 2001, men nedgangen vil ikke være så dramatisk i hele teknologibranchen," siger Andrew Bartels.

"Software bliver ikke ramt så hårdt, fordi en stor del af software-forbruget går til vedligeholdelse og abonnementer. Licensdelen falder muligvis, men den udgør kun en fjerdedel af den samlede software-indtægt.

5. Teleoperatørerne skærer ned, men i begrænset omfang

5. Teleoperatørerne skærer ned, men i begrænset omfang

De største amerikanske operatører - blandt andre AT&T og Verizon - var i meget bedre form inden den nuværende krise ramte end under dot.com-fiaskoen.

Så selvom privatforbruget falder i 2009, forventes det at have mindre indflydelse på telesektoren end efter 2001.

Yankee Group tror ikke, at finanskrisen får alvorlig betydning for operatørernes netværks-udvidelser, fordi det meste af finansieringen af 3G, Fios, WiMax og andre næste generations-netværk allerede er på plads.

"Det er udvidelser til mange milliarder dollars, og det meste af finansieringen har været på plads i flere måneder, hvis ikke år," siger Carl Howe fra Yankee Group.

"Vi forudsagde tidligere, at operatørerne ville bruge over 70 milliarder dollar på disse netværksudvidelser i 2009. Nu regner vi med to eller tre milliarder mindre."

Men det betyder ikke, at netværksbranchen går fri af det økonomiske kaos.

Operatørerne vil være nødt til at presse deres udstyrsleverandører, og virksomheder som Cisco mærker allerede konsekvenserne.

Da Cisco offentliggjorde sin seneste indtægt i sidste uge, meddelte topchef John Chambers samtidig, at salgstallene er gået fra at stige stødt i august til et fald på ni procent i oktober.

6. Virksomhedernes behov for data-storage stiger til trods for krisen

6. Virksomhedernes behov for data-storage stiger til trods for krisen

Alle segmenter af it-markedet er svagere i dag end for et halvt år siden.

Men ikke alle er lige svage, og storage er et af de områder, der klarer sig bedst.

"Storage er relativt stabilt, fordi virksomhederne bruger meget mere af deres storage-kapacitet og skal håndtere en stigende mængde data, der kræver storage på ugentlig basis. Og det kommer ikke til at ændre sig," siger Stephen Minton fra IDC.

"Det er ikke bare hardwaren, men også storage-softwaren, der vil opleve fremgang de kommende år."

EMC er en god indikator for, hvordan det kommer til at gå storage-branchen.

Virksomhedens seneste kvartalsregnskab viser, at der fortsat er stor efterspørgsel på storage-hardware og -software. EMC's indtjening steg med 13 procent i tredje kvartal af 2008 sammenlignet med sidste år.

I modsætning til andre førende virksomheder i netværksbranchen forventer EMC, at indtjeningen fortsætter med at stige i fjerde kvartal af 2008.

Virksomheden Brocade har også udsendt en regnskabsmeddelelse, der viser stærkt salg for kvartalet, der sluttede i oktober.

Administrerende direktør Michael Klayko regner endda med, at virksomheden kommer til at overgå sine salgsprognoser fra august 2008.

7. Der fortsætter med at opstå nye it-markeder, omend langsommere

7. Der fortsætter med at opstå nye it-markeder, omend langsommere

Udviklingsmarkeder som Kina og Latinamerika sætter farten ned, men de forventer stadig øget it-salg i 2009.

Det latinamerikanske marked er især solidt for it-virksomheder som IBM, HP og Microsoft, der har stærkt fodfæste i Sydamerika.

"De sidste to til tre år har Latinamerika haft en af it-forbrugets hurtigst stigende vækstrater," fortæller Stephen Minton fra IDC.

"Brasilien er det største marked, og det er vokset kraftigt. Men alle de latinamerikanske markeder er vokset med mere end 10 procent om året, og med få undtagelser er de relativt stabile med mindre politisk uro end tidligere. Det er en af de regioner, vi forventer vil komme sig hurtigt."

IDC forventer også, at it-forbruget vil fortsætte med at stige i Central- og Østeuropa, Mellemøsten og Afrika i 2009.

Selvom væksten ikke bliver overvældende næste år, vil den hjælpe med at afværge skarpe fald i it-indkøbet i USA, Japan og Vesteuropa.

Forrester advarer om, at it-leverandørerne ikke skal regne med de såkaldte BRIC-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - til at hjælpe dem ud af finanskrisen.

"BRIC-markederne klarer sig bedre end de industrielle markeder, men de sænker også farten," siger Andrew Bartels fra Forrester.

"Blandt disse markeder ser Kina ud til at være stærkest, så Brasilien og til sidst Mexico. Rusland bliver bare svagere og svagere."

Den styrkede amerikanske dollar er et problem for amerikanske it-leverandører, fordi det betyder, at de tjener færre dollars på salg til udlandet, når de omregner valutaen.

"Dollaren er styrket i forhold til alle andre valutaer med undtagelse af den kinesiske," siger Andrew Bartels.

"Selvom leverandørerne har succes med salget i Brasilien eller Rusland, tjener de færre dollars end for et halvt år siden."

8. Outsourcing hjælper virksomhederne med at strække it-budgettet

8. Outsourcing hjælper virksomhederne med at strække it-budgettet

Mange virksomheder sætter nye it-projekter på hold de næste tre til seks måneder, mens de afventer krisens udvikling.

Men et område der formentlig kommer til at fortsætte er it-outsourcing, fordi det giver omkostningsbesparelser på kortere sigt.

"Selvom it-outsourcing får gavn af den økonomiske opbremsning i 2008, hvor virksomhederne outsourcer deres it for at spare penge, vil tendensen til at bruge billigere offshore-ressourcer og mindre outsourcing-aftaler holde væksten på et beskedent niveau," mener Forrester Research.

Forrester forventer, at outsourcing af it vil stige med omkring fem procent i 2009 og 2010.

"Når man underskriver en outsourcing-aftale, er man låst fast til den, med mindre man er nødt til at dreje nøglen om," siger Andrew Bartel fra Forrester.

"Indtjeningen på outsourcing vil ikke være variabel."

I horisonten lurer cloud computing, der også holder sit løfte om at reducere virksomhedernes it-omkostninger, men kræver større direkte omkostninger end outsourcing.

"På længere sigt er vi ret optimistiske omkring cloud computing," siger Stephen Minton fra IDC.

"Men det medfører mange forhindringer for store virksomheder. Det er svært for dem at opgive den fysiske kontrol, og der er en del omkostninger forbundet med at hyre konsulenter, implementere applikationer til et stort antal medarbejdere og uddannelse. Men i sidste ende kan man spare mange penge på disse projekter."

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere