Computerworld News Service: Fujitsu forventer et nettoresultat for perioden april 2008 til marts 2009 på 610 millioner dollars - en forringelse på 40 procent i forhold til det foregående år.
Fujutsu forventede oprindeligt et fordoblet nettoresultat i år, men det nye estimat angiver et fald på lige under en femtedel i forhold til sidste år.
Omsætningen forventes at ligge på cirka 52 milliarder dollars, hvilket udgør et fald på seks procent i forhold til sidste års estitamat.
Sammenlignet med sidste år viser det nye estimat et forventet fald i omsætningen på fem procent.
Fujitsu venter et væsentligt fald i salget af LSI logic-chips og stærkere konkurrence, der vil føre til lavere omsætning på harddiske, pc'er og mobiltelefoner.
Resultat for tredje kvartal
Den seneste tids hastige stigning af den japanske yen kommer også til at få betydning, da en stærk yen gør Fujitsus produkter dyrere i udlandet.
Virksomheden reviderede sin valutakursprognose for yen-euro og yen-pund for resten af året, og det har også haft indflydelse på sænkningen af de økonomiske forventninger.
Revisionen af nettoresultat-prognosen kom samtidig med, at Fujitsu indberettede sit regnskabsmæssige resultat for perioden juli til september.
Nettoresultatet for de tre måneder lå på cirka 43,3 millioner dollars, hvilket udgør et fald på 22 procent i forhold til samme periode sidste år, mens omsætningen var cirka 13,4 milliarder dollars og dermed en forringelse på fem procent.
Oversat af Mille Bindslev