Artikel top billede

"Kommunikation med mail og internet kan aldrig helt erstatte den direkte menneskelige kontakt," siger Mikael Munck, administrerende direktør i Initto, indtil i dag Kring Technologies.

Outsource-medarbejdere skal mødes ansigt til ansigt

It-outsourcing til Indien og Ukraine kræver fysisk tilstedeværelse og har femdoblet behovet for flybilletter i den danske softwarevirksomhed Kring Technologies, der skifter navn til Initto.

Software-udvikler-virksomheden KRING Technologies, der har udviklingskontorer i Indien og Ukraine, har været igennem en større reorganisering og skifter navn til Initto.

Hidtil har virksomheden være navngivet efter medstifter Jesper Kring, mens det nye navn er en sammentrækning af In IT Together.

Det nye navn antyder, at der i organisationen har været behov for en bedre kontakt mellem det danske hovedkontor og udviklingsafdelingerne i Kiev og Delhi.

Virksomheden har over de seneste to år femdoblet sine indkøb af flybilletter til medarbejderne.

Det har været nødvendigt at skabe en mere personlig og direkte kontakt afdelingerne imellem, forklarer administrerende direktør i Initto, Mikael Munck.

"Vi har erkendt, at kommunikation med mail og internet aldrig helt kan erstatte den direkte menneskelige kontakt. Folk har behov for at mødes, uanset om medarbejderne sidder i Danmark, Indien eller Ukraine," siger han.

Initto, der blev etableret som Kring i 2001, har i øvrigt opnået en CMMI-certificering (Capability Maturity Model Integration) på niveau 3. CMMI er et værktøj, der vurderer modenheden af virksomheder, som beskæftiger sig med software- og systemudvikling.

Virksomheden beskæftiger cirka 200 medarbejdere, og leverer offshore softwareløsninger til over 100 europæiske virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere