Artikel top billede

Danske atleter render mod kinesisk it-mur

Den danske OL-delgation håber på ucensureret internet fra Beijing. Men de kan først være sikre på, at alt fungerer, når de er fremme.

Når de danske medaljehåb i sammen med hele den danske delegation af om få uger flytter ind i OL-byen i Beijing, kommer store dele af kontakten med Danmark til at foregå via internettet.

Det fortæller Jesper Frigast Larsen, der er OL-chef hos DIF (Dansk Idræts-Forbund.)

Men det er en offentlig kendt hemmelighed at Kina censurerer internettet, blandt andet ved hjælp af en massiv firewall, som forhindrer adgang til sites og information som ikke falder i styrets smag.

"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at man ikke kommer ind på eksempelvis Amnesty Internationals hjemmesider, hvis man befinder sig i Kina. Al den slags ting er man jo afskåret fra at kunne anvende nettet til når man er i Kina. Og det er jo en klokkerent resultat af den censur der finder sted," siger Jesper Frigast Larsen.

Derfor er til det sidste behæftet med en vis usikkerhed, hvorvidt den danske delegation vil få problemer med den kinesiske firewall når de via internetet skal i kontakt med Danmark fra Beijing.

"Det er jo noget af det, som bliver lidt spændende at få konstateret, når vi kommer derud," siger Jesper Frigast Larsen.

Kina har lovet adgang til nødvendige sider

Ifølge OL-chefen er både DIF, de danske medier og de to danske public service tv-kanaler "ganske afhængige af" at kunne opdatere deres respektive hjemmesider fra Kina med indhold.

Men han fortæller, at Kina har tilkendegivet, at der ikke bliver problemer med internetcensuren. Derfor har det danske hold en klar forventning om at kunne benytte de normale olympiske og idrætslige hjemmesider, som er nødvendige i forbindelse med arbejdet under OL.

"Vi er blevet stillet i udsigt, at det ikke vil volde problemer. Og de gange vi har været ude til forskellige møder har der heller ikke været noget problem, siger Jesper Frigast Larsen til Computerworld.

Også andre bekymrede

Ol-chefen forklarer, at det ikke blot er den danske delegation der er spændt på de faktiske muligheder ved den kinesiske internetforbindelse.

"De har jo en voldsom censur af internettet. Først og fremmest rettet mod deres egne borgere. Og det er klart, at for de delegationer som skal ud fra resten af verdens over 200 lande, er det en kilde til bekymring, om denne censur betyder at vi ikke kan udføre vores arbejde godt nok," siger Jesper Frigast Larsen.

Alligevel forventer den danske lejr i Beijing ikke at have problemer med at passe arbejdet fra ol-byen under legene på grund af censuren. Men de er spændte på, om kineserne nu også lever op til deres løfte om at der er adgang til de relevante sites på internettet.

Ingen back-up linje

Skulle der mod forventning vise sig problemer med internetforbindelsen , er der ingen back-up linje klar via satellit eller den slags.

"Vi har ikke andre nødløsninger end at ringe tingene hjem, og så have nogen siddende i Danmark til rent fysisk at gå ind på computeren og opdatere hjemmesiderne," siger han.

Jesper Frigast Larsen forventer ikke at kineserne slukker den omdiskuterede firewall under OL.

"Alle mulige minoriteter vil jo benytte lejligheden til at gøre opmærksom på sig selv. Så kontrollen vil være endnu kraftigere under OL," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere