Artikel top billede

IDC: Gratis hotspots bliver en fiasko i Danmark

De gratis, reklamefinansierede hotspots vil næppe blive en succes for erhvervskunder i Danmark, vurderer IDC. Løsningen er dog interessant for kommunerne, lyder det fra analysehuset.

Selv om selskabet Gratis Danmark lover guld og gunstige netforbindelser via gratis, reklamefinansierede hotspots, mod at brugerne til gengæld oplyser om dem selv, så vil konceptet ifølge analysehuset IDC ikke for alvor slå til i Danmark.

"De fleste erhvervsfolk på farten har jo fået deres trådløse bredbåndskort sponseret af deres arbejdsgiver. Hvis folk selv skal gøre noget aktivt for at skifte, vil det næppe blive den store succes," forklarer teleanalytiker Brian Troelsen hos IDC.

Han forklarer, at lignende reklamefinansierede projekter ikke har slået til, og spår, at det vil Gratis Danmarks produkt med en ny form for mediekanal med nyheder, underholdning og reklamer i toppen af browservinduet heller ikke.

"Der er jo sket en eksplosion i mobile bredbånd, og for mange vil afgivelsen af egne informationer til fordel for forstyrrende reklamer nok også virke irriterende," lyder det fra Brian Troelsen.

"Det kan godt være, at man skal betale for de konkurrerende bredbåndkort, men konkurrencen er til gengæld så hård på det marked, at priserne efterhånden er langt nede," pointerer han.

Det offentlige er en interessant målgruppe

På ét område forudsiger Brian Troelsen dog, at gratis, trådløse netforbindelser kan vinde indpas.

"På det offentlige område er der mange perspektiver for, at den enkelte kommune kan oplyse borgerne om deres services via en anderledes mediekanal og samtidigt tilbyde gratis internet," siger han.

Brian Troelsen fremhæver, at mange kommuner kan promovere sig på at fremstå som teknologi-modne med gratis internet.

"Hvis kommunen via det gratis net kan arbejde med sin forretningsprocesser og involvere borgerne, så kan det blive interessant," lyder det fra Brian Troelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere