Artikel top billede

Udviklingshus tjener godt på datterselskaber

It-udviklingshuset IT Practice (ITP) har skudt papegøjen med sine to datterselskaber, der sender omsætningen i vejret med 27 millioner kroner.

Et konsulenthus og en kodeknuser på Sri Lanka er to væsentlige bidragydere til den vækst, der præger regnskabet fra it-udviklingshuset IT Practice (ITP).

"At vores omsætning er steget fra 65 til 92 millioner kroner skyldes primært Peak Consulting, mens væksten i profit især skyldes moderselskabet IT Practice," siger Torben Falholt, administrerende direktør, IT Practice.

Det fine resultat gør det nemmere at glemme, at selskabet i 2006 brugte en del penge på projekter, "som vi ikke rigtig fik noget ud af."

Strategi sad lige i skabet

Den offshore-strategi selskabet lagde for tre-fire år siden har vist sig at sidde lige i skabet.

Godt nok har det taget nogen tid at løbe udviklingshuset CodeConnexion i Colombo på Sri Lanka i gang, men det har været det hele værd.

"Grundlæggende for IT Practice er, at den offshore-strategi, vi lagde, den virker, og det har en afsmittende effekt på den danske forretning. Vi kan lave nogle af tingene billigere derude og andre ting her, og kombinationen af de to selskaber betyder, at vi har en pakke vi kan konkurrere med internationalt," siger Torben Falholt.

Den helt rigtige kunde

Blandt de nye kunder, som IT Practice har fået ind i folden, er direktøren især glad for Experian.

"Nogle gange beder en kunde om præcis det, som vi allerhelst vil levere. Aftalen med Experian kører ikke bare på vores mest avancerede koncept, den løber også over mange år. Vi satser på fem til 10 år, så Experian er blevet en meget meget vigtig kunde for os," siger Torben Falholt.

Ud over moderselskabet IT Practice består koncernen i dag altså også af Peak Consulting og offshore-selskabet CodeConnexion.

Overlap er ok

Forretningsmodellen i Peak har ifølge Falholt udviklet sig på den måde, at Peak sælger mere ledelseskonsulentydelser og management og uddannelse og også kompetencer, hvor IT Practice sælger kompetencer og projekter og ongoing services som vedligehold eller løbende forbedringer af applikationsporteføljen.

"Hvis vi går ind og tager ledelseskonsulentopgaver i IT Practice, så er det meget it-relaterede opgaver. Der er et overlap, men det er der ikke noget problem i. Overlap giver noget at arbejde sammen om," konstaterer ITP-direktøren.

Vækst over hele linjen

Falholt forventer vækst i alle tre forretningsområder i indeværende regnskabsår:

"Nok en tocifret procentuel vækst i Peak og lige der omkring i IT Practice, så vi runder 100 millioner kroner i omsætning, det er vi sikre på nu,"

Blandt konkurrenterne fremhæver Falholt IBM, Capgemini og CSC som de væsentligste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere