Artikel top billede

ERP-systemer håndterer man da mobilt i det nye årtusinde. SAP sender alle applikationer på den mobile platform, BlackBerry. (Foto: Foto: Air France)

SAP sender alle applikationer på BlackBerry

Samtlige SAP-applikationer skal køre på BlackBerry i løbet af få måneder. Fin idé, mener teleanalytiker, som dog efterlyser en 3G-løsning.

Research In Motion, RIM, der er selskabet bag den mobile BlackBerry, spiser nu kirsebær med de store, og har indgået et partnerskab med ERP-kæmpen SAP.

I første omgang er det SAP's CRM, Customer Relationship Management, der går BlackBerry-vejen, men det er planen, at samtlige SAP-applikationer skal køre på BlackBerry

Og det bliver ikke et spørgsmål om år, hvornår det sker, men om måneder, lyder meldingen fra SAP's koncernvicepræsident, Bob Stutz.

Dermed har BlackBerry-platformen for alvor etableret sig som virksomhedsledernes førstevalg, når det gælder mobil datakommunikation.

"Samarbejdet viser, at RIM-platformen har etableret sig som en slags de facto på executive-niveau, og væksten i mobil datakommunikation er ganske voldsom. Forbindelsen mellem SAP og RIM betyder, at SAP får en mobil dataplatform, som taler direkte til topledelsen,” siger teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard.

3G-skyen i horisonten

Der er imidlertid et problem, som kan være en mørk sky i horisonten for RIM-platformen.

"Mig bekendt har RIM stadig ikke har en 3G-løsning, og det betyder en begrænsning i datahastighed. RIM kører kun GPRS og Edge, så den har ikke den datahastighed, som markedet i Europa forventer," siger Bernt Stubbe Østergaard.

RIM-platformen blev lavet som en email-platform, og er efter teleanalytikerens mening vanedannende for brugerne.

"Den er lettilgængelig og brugervenlig. Men uden en 3G-platform, må man spørge sig selv om, hvor grænsen går. Problemet med RIM er, at den er for langsom," siger Bernt Stubbe Østergaard.

Fint lille skridt

Han understreger, at han kke er datacenterekspert, og derfor ikke umiddelbart kan gennemskue, hvor meget SAP, der egentlig kan kommes på sådan en lille RIM-platform.

"Men SAP-updates er jo ganske korte meddelelser, så jeg kan godt forestille mig, at RIM-platformen kan bruges til almindelige opdatering af sit ERP-system," siger han.

Hvis samarbejdet mellem SAP og RIM ydermere er en eksklusiv aftale, der isolerer en SAP-konkurrent som Oracle, betegner teleanalytikeren det som et fint lille skridt for SAP.

"SAP som ERP-redskab er rettet mod ledelsen, og vi kan konstatere, at ledelsen i højere og højere grad bruger mobile data til at kommunikere med deres virksomhedsintra. Så det ser lovende ud," siger han.

Styr på sikkerheden

Der skal imidlertid være helt styr på sikkerheden, fastslår Bernt Stubbe Østergaard.

"Forestil dig, du mister din RIM-telefon med en SAP-klient på, som tillader en tilfældig at få adgang til dit SAP-system.

Også i denne forbindelse havde det været smartere, hvis RIM havde en 3G-forbindelse. Så havde der været mere båndbredde til at varetage sikkerheden med."

Flere amerikanske medier beretter, at RIM skulle have en 3G BlackBerry-enhed på gaden til august.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere