Artikel top billede

Ifølge Triforks administrerende direktør, Jørn Larsen, bliver det vanskeligere at tiltrække ansatte, når it-folk læser, at meget arbejde går til Indien. Foto: Søren Holm/Chili.

Trifork spidder pressen for mangel på ansatte

Udviklingshuset Trifork køber op, udbreder konferenceaktiviteterne til udlandet og fornøjer sine 550 aktionærer med et flot regnskab. Men det er ikke altid let at ansætte it-folk.

Sidste års skriverier om it-selskabet Trifork handlede mest om den forestående børsnotering og om, hvordan aktiekursen legede yo yo i virksomhedens første måneder som børsnoteret selskab.

Nu er Triforks 2007 årsregnskab klart, og det viser stor fremgang for såvel omsætning som overskud.

"Selv her fra Århus kan vi ikke nægte, at det går fremad," lyder det fra Triforks administrerende direktør Jørn Larsen.

Opkøb og nyt kontor

I regnskabsmeddelelsen beskriver Trifork 2007 som 'markant' med fokus på 'strategiske tiltag' som internationalisering af selskabets konferenceaktiviteter, etablering af nyt kontor i hovedstadsområdet, to virksomhedsopkøb samt en børsintroduktion af selskabet på OMX Nordic Exhange, Copenhagen.

"Virksomheden opererer med syv fokusområder, der hver har en chef i spidsen. De største områder er det offentlige, finanssektoren og konferencer, men også infrastruktur er en væsentlig aktivitet," siger Jørn Larsen.

Med infrastruktur mener Jørn Larsen levering af løsninger baseret på Microsoft Exchange, Active Directory og serverkonsolidering ved hjælp af VMware og Citrix.

Står bag JAOO-konfence

På konferencefronten er Trifork især kendt som arrangør af den årlige JAOO-konference i Århus, der senest sidste efterår samlede flere end 1.200 udviklere fra hele verden.

Fortsættes

Det er pressen skyld

Den århusianske it-virksomhed har, som så mange andre i branchen, ikke nemt ved at tiltrække tilstrækkelig mange medarbejdere, og det mener direktøren, at 'pressen' har en stor del af ansvaret for.

"Mange it-folk læser pressens skriverier om, at meget arbejde i it-branchen går til Indien, og det gør det ikke spor nemmere at tiltrække ansatte," siger Jørn Larsen.

Fremgang og konkurrenter

Konkurrencen veksler alt efter hvilket af Triforks syv markedsområder, der er tale om. Med hensyn til infrastruktur er det især Topnordic, IBM og Ementor, Trifork møder, mens KMD, CSC, IBM og TietoEnator i højere grad stikker hovedet frem, når ordrerne skal hentes inden for det offentlige.

I 2008 forventer Trifork fortsat fremdrift og retter blikket mod konsolidering og organisk vækst.

Forventningerne til 2008 er, at selskabet øger den samlede omsætning til 80-90 millioner kroner, med et resultat før skat, renter og afskrivninger (EBITDA) i niveauet 10-12 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere