Cellofan giver billig 3D-effekt

Et billigt ark cellofan og et par briller med polariseret glas kan forvandle fladskærmen på den bærbare pc til et 3D-display, som også giver dybdevirkning.

Nyhed

En forsker ved universitetet i Toronto i Canada har fundet en metode til at få 3D-effekt fra fladskærme. Metoden er endda billig, for den involverer kun et ark almindelig cellofan.

Generelt opnås en dybdevirkningen, når vores to øjne ser det samme objekt fra lidt forskellige vinkler. Denne information bruger vores hjerne nemlig til at bedømme, hvor langt væk objektet befinder sig.

For at få en 3D-effekt skal øjnene altså se lidt forskellige billeder, og professor Keigo Iizuka har fundet ud af, at den stereoskopiske effekt kan opnås ved hjælp af billigt cellofan, der er i stand til at dreje lysets polarisationsretning en kvart omgang.

Opdagelsen udnytter det faktum, at lyset fra en fladskærm er lineært polariseret. Det elektriske felt i lysbølgerne fra skærmen bevæger sig kun i et bestemt plan. Hvis man anbringer et stykke cellofan over halvdelen af skærmen, vil lysbølgerne fra denne halvdel kun bevæge sig i et plan, der er vinkelret på skærmens lys.

Polariseret glas eller plastic har den egenskab, at det kun lukker lys igennem, hvis polarisationsretningen er den rigtige. For at opnå dybdevirkningen, skal man også bruge et par briller med polarisationsfilter, lige som det kendes fra Polaroid-solbriller. I dette tilfælde er polarisationsretningerne i de to brilleglas dog vinkelrette på hinanden.

Når lyset fra skærmen har samme polarisationsretning som polarisationsfilteret i brillerne, slipper der lys igennem. I modsat fald kan man ikke se noget. I tilfældet med cellofan på halvdelen af skærmen betyder det, at højre øje kun ser venstre side af skærmen og omvendt.

Når det samme billede fra lidt forskellige vinkler vises på skærmens to halvdele, oplever man en dybdevirkning, og den stereoskopiske, tredimensionelle effekt er hjemme på en billig måde.

Professor Keigo Iizuka forklarer opdagelsen på sin hjemmeside. Her kan man også finde illustrationer, der måske forklarer principperne bag effekten på en lidt mere overskuelig måde end det er muligt med ord.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere