IBM og TI bakker op om HyperTransport

Busteknologien HyperTransport, der oprindeligt blev lanceret af AMD, får nu støtte fra en håndfuld IT-giganter.

Indhold

Konsortiet bag teknologien HyperTransport har fået selskab af en række af sværvægterne i IT-industrien. IBM, Texas Instruments, EMC, National Semiconductors og flere andre selskaber er gået med i arbejdet for at udbrede busteknologien.

Teknologien kom til verden i starten af 2001 som et initiativ fra AMD. Senere kom firmaer som Apple, Cisco, Nvidia og Sun til.

HyperTransport er en standard for, hvordan mikrochips i en computer kan forbindes, så data kan overføres mellem dem med høje hastigheder - op til 12,8 gigabyte i sekundet.

I dag benyttes HyperTransport blandt andet i Apples Power Mac G5, i Microsofts Xbox og på bundkort med Nvidias nForce chipsæt. Bundkort med AMD's Opteron og den kommende Athlon 64 vil også benytte HyperTransport.

Verdens største chipproducent Intel glimrer med sit fravær på medlemslisten hos HyperTransport-konsortiet. Intel satser på PCI Express som fremtidens busteknologi i computere, men de to teknologier kan også benyttes sammen, så HyperTransport for eksempel tager sig af kommunikationen på bundkortet, mens PCI Express klarer den videre forbindelse til andre enheder via indstikskort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere