Svenskere står stærkt i kampen om digitalt tv-net
Den svenske tv-operatør Boxer vil ifølge Børsens oplysninger blive udpeget som vinder af dysten om at drive fremtidens digitale sendenet i Danmark. Boxer har også længe været favorit til at vinde, da selskabet ikke er i Danmark i forvejen som de to andre selskaber, der har budt på opgaven.
(Børsen)
Scor et job over mobilen
Virksomheder kan se frem til at få svar med det samme, når de fremover laver et jobopslag. Det vil den nye virksomhed jobmobilen.dk sørge for, ved at brugerne kan sende deres cv med det samme over mobilen, når de ser et interessant jobopslag.
(Berlingske Tidende)
Skyer trækker sammen over elektronikbranchen
Udsigten til lavere vækst og presset privatforbrug får brancheforeningen Branchen Forbrugereletronik (BFE) til at vente flad salgsudvikling de næste år. Pjat, siger detailkæder – fladskærms-tv og overgang til digitalt sendenet vil sikre fortsat høje væksttal, mener flere kæder.
(Børsen)